Ron Millonario Solera 15 Reserva
Anmeldt d. 26-10-2012 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Sødlig med noter af brun farin, brændte mandler, vanilje, fad, rosin og mørk chokolade. Meget, meget sød. En rigtig dame-rom!
Smag
En nuanceret og afvekslende smag med en fuldendt sødme. Noter af karamelliseret sukker i flot balance med en stor vifte af krydderier. En lang eftersmag med masser af søde og krydrede nuancer. Behagelig afrundet og kompleks. Dog vil jeg sige, at den er så sød, at den har gavn af at nå hele vejen rundt i munden. Brug den som mundskyl...men lad være med at spytte ud! Derved får man den fulde oplevelse og da rommen ikke har de mindste sprit-noter forbliver den behagelig, bare mere smagsholdig!
Bedømmelse
Ron Millonario Solera Reserva 15 år er fra højlandet i Peru. Rommen der skulle fylde hullet efter Ron Zacapa, hvis den forsvandt helt. Ron Millonario er dog ikke nogen dårlig substitut. Smagen er mere sød end Ron Zacapa, og samtidig mere krydret. Ron Millonario er generelt bedre end Ron Zacapa, og den vandt da også verdensmesterskabet i 2008. Hvis du har været med fra start, så husker du måske, at Ron Zacapa, ligesom Ron Millonario 15, fremstod i selvsamme bast-indpakning? Fabio Rossi som står bag Rum Nation (og Millonario) kunne åbenbart godt lide bast-konceptet, og da Zacapa droppede dét overtog Fabio det til hans nye rom. Selv synes jeg at det sender et forkert signal. Den ser ikke så eksklusiv ud, men der er til gengæld en kæmpe genkendelsesværdi i det. ”Nååårh, du mener den i bast-flasken?” Grim flaske eller ej, så er indholdet noget af det bedste på markedet, og til prisen så er der ingen over eller under. Simpelthen enestående!
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Rigtig god rom, lækker sødlig smag og holder smagen i lang tid i munden
Rombegynder