Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
92 point

Ron Cartavio XO

Anmeldt d. 03-05-2017 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Solbærsyltetøj, portvin, tung italiensk rødvin og fad … derudover en klassisk vifte af dufte, herunder vanilje, flødekaramel og fudge.

Smag

Der er ingen tvivl om, at dette er en sød rom, som indeholder sukker, men når det er sagt, så synes jeg, at balancen er bevaret. Sødmen bliver aldrig dominerende, og jeg finder en distinkt tørhed både under og efter indtag, som kombineret med sødmen skaber en lækker kompleksitet. Desuden smager rommen bare godt og har en fin dybde, hvor tørre frugter specielt fylder billedet. Alkoholen er faktisk glimrende skåret ved 40 %, og jeg sidder ikke med følelsen af, at rommen burde have været højere på alkohol. Jeg har nok i de 40 %, og det er sjældent, jeg efterhånden har det.

Bedømmelse

18 år? 10 år? 30 år? Puha, det er en masse tal, der omsværmer denne rom fra Peru. Flere steder på danske webshops bliver rommen markedsført som en 18 år gammel rom, men når man så dykker ned i teksten på disse hjemmesider, bliver der forklaret, at rommens gennemsnitsalder er 18 år, og at blendet indeholder fra 10 år og helt op til 30 år gamle destillater. Denne information har jeg ikke kunnet finde frem til på Cartavio’s officielle hjemmeside, og på bagsiden af flasken står der, at det er en 18 år gammel solera rom. Jeg har skrevet til producenten ang. denne forvirring, men jeg har intet svar fået.

Uanset hvor gammel rommen i virkeligheden er, så har vi at gøre med en rom, som er en blanding af både kedeldestillater og kolonnedestillater. Det er en lille smule atypisk at se kedeldestillater i en ellers - på papiret - spanskstilet rom. Vi ser også dette være gældende for rom fra topbrands f.eks. Diplomatico. Men kan man overhovedet smage de tungere destillater i denne rom? Det korte svar er; nej, ikke sådan rigtigt! Måske pga. en god sjat sukkertilsætning? Der forlyder desværre ikke noget om, hvor stor en procentdel af blendet, der er kedeldestillater.

Danske Johnny Drejer har målt denne rom til at indeholde ca. 30 gram sukker pr. liter. og sukker smages bestemt, men slet, slet ikke i sådan en grad, at jeg vil sætte denne rom i kategori med andre søde rom, som indeholder 30 gram. Her skiller rommen sig ud ved ikke at føles så sød, som den er på papiret.

Ron Cartavio Xo 5

Cartavio Rum Company er firmaet bag - et firma som blev etableret i 1929. De producerer i dag ikke kun rom, men også andre alkoholiske drikke såsom f.eks. gin og vodka - en vodka, som faktisk er baseret på sukkerrør, hvilket lidt modstrider hele ideen med vodka, som jo som bekendt blot er ethanol og vand - et produkt, hvor de smagskomponenter der er opstået under gæringen bliver destilleret og filtreret fra fuldstændigt. Altså en smagsneutral alkohol. Nå, ligemeget!

Firmaet har virkelig formået at producere en elegant karaffel til deres Ron Cartavio XO. Både på flaskens front og bagside er logo og tekst indgraveret i glasset og belagt med guldfarve - det ser vildt flot ud, og så føles det overdrevet lækkert at røre ved. En flaske som står ud i mængden.

Hvad synes jeg så om rommen i den flotte flaske? Jeg synes faktisk, at dette glas rom er en af de bedste sødet rom, jeg har smagt længe. Den afstemte sødme, den dybe smag og intensitet kombineret med en flot balance på alkohol og tørhed gør, at jeg giver rommen hele 92 points. Fantastisk rom i den sukkersødet kategori!

Skrevet af: Daniel Fogh d. 05-05-2019 09:33

Fik smagt denne Rom igår hos min lokale vin specialisten. Der var ingen tvivl om at denne skulle med hjem! Virkelig en fed Rom til den søde side med samtidig en smule tør. Og en lang eftersmag 👍👌 og er flasken jo bare utrolig smuk 😍💖

Skrevet af: Johan d. 31-03-2022 17:57

God anmeldelse. Jeg er også meget glad for Ron Cartavio XO, i sær når man skal have noget i den mere søde kaliber :)

Peru
699 DKK
40%
70 cl

Sødme: 6/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Solbærsyltetøj, portvin, tung italiensk rødvin og fad.


Tørre frugter, karamel, vanilje og fad.

Brugerbedømmelser: 95/100 (96 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet