Arcane Rum Extraroma 12
Anmeldt d. 24-10-2012 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Super behagelig i næsen. Fyldt med orange og rosin.
Smag
Sødmen er alt for overdøvende. Man mærker ikke til den store kompleksitet i dette produkt. Den er simpelthen alt for klæg til min smag. Hvorimod næsen er behagelig (dog meget anderledes), så har sødmen på en måde nået et mætningspunkt. Overmodnet!
Bedømmelse
En utrolig og helt igennem anderledes sødme finder man i denne 12års solera rom fra øen Mauritius, øst for Madagaskar, i det Indiske Ocean. Stedet er lidt atypisk for produktion af rom, men et atypisk sted for en et atypisk produkt. Det er uden tvivl for det publikum der ikke kan få en rom, der er sød nok. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er til de sødere romme, men det her er simpelthen for sødt til mig. Det er tæt på, at jeg ikke kan drikke glasset ud. Munden fyldes op med…jeg vil ikke sige ”tung” sødme, men nok mere ”syntetisk” sødme.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Den har smag af friske sukkerrør, men jeg opfatter den slet ikke som sød.
En helt anderledes rom, som jeg elsker til en afveksling. En af mine favoritter. 90 på min skala, men sådan er vi forskellige :-)
Rombegynder
Blød og rund, men dufter og smager af skumbanan. Ikke min boldgade.
Rombegynder