Romtønden
Skrevet d. 01-10-2012 af Mads "Romhatten" HeitmannTønden eller ”fadet”, som man også kalder det, er meget vigtigt for rommens smag og konsistens. Langt det meste rom kommer over at ligge på amerikansk egetræ, nærmere bestemt brugte Bourbon-fade. Disse Bourbon-fade importeres fra U.S.A. hvor de erhverves forholdsvis billigt, da Bourbon-producenterne lever under den regel, at de kun må bruge fadene én gang. Det amerikanske egetræ har en speciel egenskab, det tilfører nemlig tøndens indhold smag af vanilje, karamel, kokos og krydderier. Derudover er det også fra tønden, at rommen optager sin mørke farve. Jo længere rommen ligger på fad, jo mørkere bliver den. Dog skal man være opmærksom, da man ikke altid kan vurdere en roms alder på farven. Det er nemlig tilladt at tilsætte karamel i den meste rom.