Lys rom
Skrevet d. 10-10-2012 af Mads "Romhatten" HeitmannLys rom, som mange sikkert stiftede bekendtskab med i deres teenageår, er en rom der enten har lagret i meget kort tid eller en rom der ikke har lagret overhovedet. Det at rommen ikke har optaget farve endnu, skyldes den manglende lagringstid. Noget lys rom har fået lov til at ligge et par år, eller 3 på fad, og det gør, at rommen får et lille ”knæk” af farve i en ellers helt blank væske. Al rom er derfor, som udgangspunkt, helt klart. Man vil normalt kun bruge den lyse rom i drinks, da det ikke er den helt store smagsoplevelse, at drikke rent. En lys rom vil tit være mere sprittet end noget andet. Den har en tynd krop og tilbyder ikke munden det store.
Der findes dog lyse rommer som er meget smagsfulde. Lys rom fra Jamaica, Haiti og Martinique kan fx være vanvittigt smagsholdigt - dette skyldes måden dette er destilleret på.