VIRTUEL ROMSMAGNING: Bristol Classic Rums
Skrevet d. 27-04-2022 af Mads "Romhatten" HeitmannNu er vi klar med en kanonfed virtuel romsmagning med en uafhængig romaftapper, som vi holder utrolig meget af, nemlig Bristol Classic Rum! Smagningen indeholder mange eksklusive aftapninger som ikke ses hver dag, og du får dermed en unik mulighed for at smage noget exceptionel rom!
Køb billet og læs meget mere om smagningen her.
Vi kaster os nu ud i endnu en online romsmagning som sendes live den 18. juni 2022 – denne gang sætter vi fokus på Bristol Classic Rum, og vi har sammensat et lækkert program for aftenen. Køb dit smagesæt i dag og vær med, når vi skal smage på en masser spændende rom fra Barbados, Den Dominikanske Republik, Venezuela, Guyana, Jamaica og Trinidad. Under smagningen kommer vi både omkring tør rom, lidt sødere rom men også meget funky, kraftfuld og virkelig gammel rom. Den samlede flaskepris ved denne smagning ligger omkring 12.000 kr. Det er nogle meget interessante flasker som vi dykker ned i, så glæd dig!
Mads Heitmann og Lauge Kjær fra Romhatten.dk er aftenens værter. Undervejs har du mulighed for at stille spørgsmål via kommentarfeltet, der vil være konkurrencer hvor du kan vinde flotte præmier, og så vises der billeder fra destillerierne mens der forklares om hver enkelt rom. Mads og Lauge har besøgt flere af de steder hvorfra vi skal smage rom.