Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk

Turen går til Guadeloupe

Skrevet d. 05-04-2019 af Mads "Romhatten" Heitmann

Jeg har længe gerne villet til Guadeloupe, da jeg har været på Martinique to gange og har en forkærlighed for rhum agricole, som er den romtype, de producerer på øen. Faktisk er det ikke bare én ø, men en øgruppe bestående af øerne Basse-Terre, Grande-Terre, la Désirade, Marie-Galante samt les Saintes. Basse-Terre og Grande-Terre er de to store øer. De ligger så tæt på hinanden, at det ligner, de blot udgør én ø, men faktisk er de adskilt – man kører hen over en lille bro, når man skal fra ø til ø. Øgruppen huser lidt over 400.000 indbyggere.

I 1493 ankommer Christoffer Columbus til øerne, der får navnet ”Santa Maria de Guadalupe de Estremadura”, senere forkortet til Guadeloupe. På daværende tidspunkt var øen beboet af arawakerne, øens (og Caribiens) oprindelige folkeslag. I dag er Guadeloupe, lige som Martinique, et fransk oversøisk departement.

Besoeg Hos Distillerie Montebello 34

Mads Heitmann på Montebello

Guadeloupe huser hele 11 destillerier fordelt på Basse-Terre (6), Grande-Terre (1) og Marie-Galante (4). Ni af dem producerer udelukkende rhum agricole på friskpresset sukkerrørssaft. Distillerie de Bonne Mere og Grand Anse Sugar Cane Manufacture producerer melassebaseret rom (også kaldet Rhum Traditionnelle) og er begge ejet af en større fransk gruppe, som hedder La Martiniquaise. De to sukkerfabrikker producerer rom til mærker som Fajou Rhum, Cristal Rhum og Vieux Pape Rhum, som kun findes på Guadeloupe. De sælger også store mængder rom i bulk til det franske marked.

Her er en liste med fungerende destillerier:

Distillerie Bologne (Basse-Terre, Rhum Agricole)
Distillerie Longueteau (Basse-Terre, Rhum Agricole)
Distillerie Montebello (Basse-Terre, Rhum Agricole)
Distillerie Reimonenq (Basse-Terre, Rhum Agricole)
Distillerie Severin (Basse-Terre, Rhum Agricole)
Distillerie de Bonne Mere / S.I.S. (Basse-Terre, Rhum Traditionnelle)
Distillerie Damoiseau (Grande-Terre, Rhum Agricole)
Distillerie Bielle (Marie-Galante, Rhum Agricole)
Distillerie du Père Labat (Marie-Galante, Rhum Agricole)
Distillerie Bellevue (Marie-Galante, Rhum Agricole)
Grand Anse Sugar Cane Manufacture (Marie-Galante, Rhum Traditionnelle)

Her er en liste med inaktive destillerier:

Distillerie Gardel (lukkede i starten af 1990’eren – det præcist år er lidt uklart)
Distillerie Courcelles (lukkede i 1964)

Udover alle destillerierne findes der også en håndfuld rommærker, som ikke bærer samme navn som destilleriet, herunder Rhum Rhum (Bielle), Karukera (Longueteau) og Darboussier (som jeg stadig ikke helt er klar over hvor kommer fra).

Jeg har skrevet artikler om de forskellige destillerier, med udgangspunkt i vores besøg på Guadeloupe fra den 17-26 marts 2019. Klik på de aktive links i listen over øens destillerier, for at læse mere om det enkelte destilleri. 

God læselyst.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!



Rhum Agricole, Destilleribesøg, Guadeloupe



Tilmeld dig nyhedsbrevet