Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk

Romhatten.dk besøger agricolerommens epicenter

Skrevet d. 25-06-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

For mig er Martinique en top tre romø i det caribiske øhav, men det har det bestemt ikke altid været. Da jeg startede ud med at nyde rom, brød jeg mig ganske lidt om de rå og usødede destillerede sukkerrørsjuicedråber, men meget rom er gået igennem mit system siden da, og i dag er Rhum Agricole en af mine foretrukne spiritustyper.

Det var heller ikke svært at udvælge destinationen, da talen faldt på en tur til rommens vugge, Caribien. Martinique! Martinique har i alt syv destillerier, som alle ligger inden for godt og vel en times kørsel, og selvom øen er den del af Frankrig og den europæiske union, så tilbyder den alligevel klassisk caribisk afslappet stemning.

Martinique Destillery Map

Her ser du Martinique og de fem steder vi besøgte på vores tur.

Allerede i flyveren på vej fra Paris og ud over atlanten føler vi på tætteste hold, hvor meget Rhum Agricole (den romtype, der produceres og drikkes på Martinique) betyder for Martinique. Vi har knapt forladt europæisk luftrum, før den klassiske flymad bliver delt ud - ganske uinteressant og ligegyldig, som den plejer at være, men denne gang med et overraskende og glædeligt twist. På bakken ligger nemlig en 4 cL obligatorisk flaske Planteur af mærket Dillon Rhum. Planteur er en lokal Martinique drik, som traditionelt indeholder rhum blanc (ulagret agricole rhum) og frugtjuice - en drik, som vi senere hen får rig lejlighed til at udforske!

Dejlig Drik Paa Flyet Over Atlanten

Planteur af mærket Dillon Rhum.

Den opmærksomme stewardesse på flyveren noterer åbenbart på sin vej tilbage gennem kabinen, at der sidder fire danske fyrer, der specielt nyder den lille gule flaske med Planteur, og hun fisker fire ekstra flasker frem til os - god sovemedicin til en ti timers lang flyvetur over atlanten.

Vi ankommer til Martinique med flyet, hvor vi fra flyets kølige airconditionluft træder ud i det varme og fugtige klima - jeg har været i Caribien før, men husker ikke fugtigheden så tung som denne gang. Regntiden er på dette tidspunkt også lige startet, måske det er derfor?

Liste over besøgte steder på Martinique:

I alt besøgte vi fire destillerier og et lager på vores tur, herunder:

Du kan løbende læse med, når jeg opdaterer hjemmesiden med nye artikler fra de individuelle destillerier. Til at starte med kan du læse om vores besøg på J.M. God fornøjelse.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!



Romproduktion, Romproducenter, Rhum Agricole, Destilleribesøg



Tilmeld dig nyhedsbrevet