Rombogen (2015) vs. Caribisk Rom (2020)
Skrevet d. 19-08-2020 af Mads "Romhatten" HeitmannHvad kan du forvente af den nye bog ift. den "gamle" fra 2015?
Er du en af de næsten 20.000 danskere, som har ”Rombogen – Opdag de gyldne dråber” til at stå i bogreolen? Spekulerer du på, om du overhovedet får noget ud af, også at læse den nye bog? Svaret er enkelt; DET GØR DU!
Af den nye bog kan du basalt set forvente mere dybdegående information på alle fronter. ”Caribisk Rom – Et hav af smag” dykker længere ned i glasset, og fokuserer på sukkerrøret, og de allerbedste romproducenter i verden. Du får dybdegående produktions- og kategoriforståelse, interviews med folk i branchen, beretninger fra besøg på destillerier, rom-anbefalinger og ikke mindst en række fantastiske anbefalinger af rom-cocktails, som du nemt kan lave derhjemme. Bogen er desuden spækket med lækre billeder og grafik som på bedste vis understøtter det skrevne ord.
”Caribisk Rom – Et hav af smag” er det naturlige skridt for romnyderen som allerede har læst ”Rombogen – Opdag de gyldne dråber”, men kan også læses af nybegyndere.
Du kan forudbestille bogen allerede i dag, og få den leveret på udgivelsesdatoen den 22. september - inkl. underskrift af forfatteren. Køb Caribisk Rom - Et Hav af Smag her.