Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk

Destilleribesøg: Rhum J.M.

Skrevet d. 25-06-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

Vi ankommer til destilleriet efter godt en times kørsel fra vores hotel i Sainte-Luce på den aller sydligste del af øen. Alle mand er underligt nok på toppen på trods af en rejsetid på 24 timer fra Danmark til Martinique dagen inden, og ikke mindst en Ti’ Punch eller to samt et par cocktails i hotelbaren efter ankomst aftenen forinden. Vi er klar til det første destilleribesøg!

På turen fra Sainte-Luce til Rhum J.M., som ligger aller nordligst på øen, får vi rigtig syn for sagen ift. øens to forskellige klimaer. Den sydlig del af øen ligger nemlig en del lavere end den nordlige, og det er med til at skabe et noget tørre klima på syddelen. Den nordlige del er mere eller mindre dækket af regnskov og Destillerie J.M. ligger da også midt inde i regnskoven.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 32

Billede af destilleriet på vej ned fra asfaltvejen

Vi drejer fra asfaltvejen og ind på en grusvej på hvilken, vi kører ca. en kilometer før destilleriet viser sig i en lille dal omgivet af frodig regnskov. Det regner ved ankomst og sammen med den i forvejen høje luftfugtighed er det en rimelig klam fornemmelse at stige ud af den dejlige afkølede lejebil, som vi ankommer i.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 4

Boutique J.M.

På destilleriet henvender vi os i deres reception/boutique/smagerum. Der går ikke 5 sekunder før vi får udleveret en lille batch, hvorpå der står; “I Love Ti’ Punch”. Indskudt bemærkning: Hvis man ikke kan lide Ti’ Punch når man ankommer til Martinique, så lærer man det ret hurtigt.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 2

Jean-Marie Martin

Vi møder vores guide, som tager os med på en 1,5 time lang rundvisning på destilleriet. Destilleriet blev overtaget af Jean-Marie Martin i 1845, og han er selvsamme mand, som mærket i dag tager navn efter. For ikke særlig længe siden var destilleriet øens mindste med en årlig kapacitet på lige omkring 300.000 L rendestilleret rom. Vores guide fortæller, at de det seneste år har øget deres kapacitet, så de i dag destillerer 1.200.000 L rom på årsbasis. Det må åbenbart gå godt for det lille rommærke ude i verden, og det er jo dejligt, at der er fremgang for Rhum Agricole, og at producenterne kan mærke en stigende efterspørgsel.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 3

Her står vores guide ved siden af kildevandet som man benytter på J.M. Det løber igennem deres smagerum og er faktisk så rent at man kan drikke af det - og det gjorde vi naturligvis.

På vej om til sukkerrørsknuseren tager guiden os med igennem en lille “sukkerrørshave”, hvor hun viser os de tre sukkerrørstyper, som man benytter på J.M. Ifg. den franske AOC-kontrol må man kun benytte 12 forskellige sukkerrørstyper, hvis man skal lave AOC kontrolleret rhum agricole, og da J.M. udelukkende producerer AOC Rhum holder de sig naturligvis indenfor rammen - faktisk bruger de kun tre af de 12 sukkkerrørstyper. På deres 150 hektar store sukkerrøsmarker høstes disse typer sukkerrør:

  • Yellow Cane

  • Blue Cane

  • Red Cane

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique Sukkerroer

De tre forskellige sukkerrør man benytter på J.M.

Størstedelen af de sukkerrør man benytter er dog Blue Cane, da den har et større sukkerindhold end de andre - desuden er den med til at give den endelige rom en tydeligere smag af citrus, og det vil man gerne have her på destilleriet.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 8

"Red Cane" tager sit navn efter den rødlige farve som planten har

Høsten foregår mellem januar og juni, hvilket betyder, at vi lige med nød og næppe nåede at se presningen, som i øvrigt finder sted max en time efter at sukkerrørene er høstet på marken. I dag høster man med maskiner, og det har man gjort siden 1970’erne - simpelthen for at optimere.

I de måneder, hvor man ikke destillerer, foregår al fadbehandling - renovering af fade, klargøring af fade, påfyldningen af rom samt blending af rom.

Når selve presningen af sukkerrørene finder sted tilfører man vand undervejs. Dette sker to gange under presningen simpelthen pga. at sukkerrørene bliver for tørre efter første pres. Selvom rørene bliver tørre, findes der stadig brugbar sukker heri, og derfor sprøjter man vand på for på ny at kunne presse og trække mere sukker ud af røret. Efter endt presning står man med en masse sukkerrørsjuice. Vores guide fortæller at man med et ton rå sukkerrør ender med 1200 L sukkerrørsjuice -  heraf er 500 L det vand, man selv sprøjter på under presningen.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 9

Traktoren læsser sukkerrørene af og ned i første del af presseren

Vi bliver ført videre til gæringsfaciliteterne, som ligger i forlængelse af presningsområdet. Her finder man i alt 17 gæringstanke, hvoraf de største kan indeholde 30.000 L gæring. Der findes seks af de store gæringstanke og 11 “små” som kan indeholde 23.000 L.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 12

Når man opfylder disse gæringstanke med sukkerrørsjuice, tilsætter man samtidig gær for at kickstarte gæringsprocessen og skabelsen af alkohol. Til de små beholdere tilsætter man 10 kg. gær og til de store 15 kg. Under fermenteringen overstiger temperaturen ikke 23 grader og selve gæringen tager ikke meget mere end 24-36 timer. Herefter har man en sukkerrøsvin på mellem 3,5 og 5 % alkohol. En forholdsvis hurtig gæring, men samtidig også en forholdsvis lav alkoholprocent.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 13

Vi bevæger os videre fra gæringshallen til det sted, hvor bødkerne klargører fadene til opfyldning af rom. På J.M kan man bruge det samme fad i op til 20 år, før man smider det ud. Hvert år “vattes” alle rommen fra fadene, hvorefter fadene opfyldes på ny. Man tager simpelthen fade af den samme egetræstype, som selvfølgelig indeholder rom fra samme årgang, og blander sammen. Imens blandingen sætter sig i den store beholder (vat) gåes fadene efter. Her genbrænder man fx mange af fadene indeni, fortæller vores guide.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 16

Lige nu står det stille, men når presningen og destilleringen er overstået sidst i juli tændes der op under brænderen

 

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 17

Traktoren med et nyt læs sukkerrør - på vej til presning - de kører i pendulfart

Man bruger både amerikansk eg og fransk eg her på stedet og tilsætning af karamelfarve er naturligvis forbudt ift. AOC reglementet. Vores guide giver os et eksempel på, hvordan de bruger de forskellige typer af egetræ, og fortæller af deres Rhum J.M XO først lagres et år på brugte cognacfade lavet af fransk eg, hvorefter det hældes over på amerikansk egetræ i de næste fem år. Herefter flaskes rommen, og man kan pga. i alt seks år på fad kalde rommen “XO”. Endnu en AOC regel.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 21

Vores guide fortæller, at det ikke er rom, der løber ud af tønden, men tannin fra egetræet.

I de to store lagerhaller der findes på J.M, ligger der pt. 3500 fade rom og hviler, og fordampningen ligger på 8 % årligt. Man mærker tydeligt den høje fordampning, når man træder ind i det allerhelligste. Her er noget køligere og duften er ikke til at tage fejl af - det oser af Rhum Agricole og egetræ! Ikke det værste sted at blive fanget af en regnbyge, og det er naturligvis lige præcis, hvad der sker. Vi må opholde os her i små tyve minutter før vi indser, at regnen ikke vil stoppe, og vi løber sammen over til destilleringshuset.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 19

Godt våde af de store tropiske regndråber kommer vi ind i destilleringshallen. Her står der to forskellige destilleringsapparater, hvor det ene er noget større og nyere end det andet. Dette er også svaret på J.M.’s øget produktion. Destilleringsapparatet til venstre er nemlig helt nyt og blev installeret i 2015 - det er tydeligt at se, at denne kolonne kan producere noget mere end det gamle som stadig står ved siden af.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 27

Til venstre ses det nye still fra 2015 - til højre ses det gamle som ikke bruges længre.

Det gamle anlæg er ikke længere i brug, men vores guide fortæller dog, at det kan startes op igen, hvis de skulle få brug for det. Det nye apparat kan skyde 10.000 liter rom ud på 24 timer. Guiden fortæller desuden at der i den nye kobberkolonne sidder i alt 18 kobberplader, og hun  finder fire glas frem, for nu skal vi smage på rommen - direkte fra kolonnen.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 23

Nu er det tid til at smage på rom direkte fra kolonnen - rommen tages ud af kolonnens "spirit safe"

Der er fuld fart på de 70 % alkohol, der kommer ud af den store kolonne. Guiden fylder et helt smageglas til kanten hvorefter hun fordeler det ud i tre tilsvarende glas. Værsgo! Så er det bare at smage på varen. Man kan tydeligt mærke, at rommen kommer direkte fra destilleringsapparatet - rommen er nemlig stadig lunken.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 24

70 % ren ondskab

Rommen lugter og smager utrolig koncentreret af hvid agricolerom - masser af græsnoter, hvide frugter, våd hø og ensilage. Det er en meget stor oplevelse at drikke den rå sprit ved siden af destilleringsapparatet.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 25

Nikolaj, Brian og Lars skåler. Det er ret så tørstslukkende...

Til slut bliver vi ført igennem et “dufterum”, inden vi kommer til smagerummet, hvor vi startede touren. I dufterummet findes alle deres almindelige aftapninger ophældt i store bowler med et udhulet låg på. Meningen er så, at man tager låget af og dufter op i låget. Her man kan rigtig se, hvad der sker med rommens profil under fadlagringen. Uanset om man vil lave en ulagret hvid rom eller en lagret mørk rom, så er udgangspunktet det samme - nemlig den rom vi stod og smagte på, på den anden side af væggen ved siden af destilleringsapparatet. På den måde kan man nemt følge udviklingen under lagringsprocessen fra den helt spæde hvide rom, til de unge VO og VSOP og igen til de noget ældre XO, 10 og 15 års.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 28

Billede fra dufterummet

I smagerummet kan vi frit prøve en række forskellige aftapninger - og efter at have smagt rækken igennem, vurderer drengene, at en flaske Rhum J.M. XO passer perfekt til bagsædet på en Renault Clio.

Besoeg Hos Rhum Jm Paa Martinique 29

Vi skal jo ikke tøste på vej hjem fra destilleriet...

Vi takker for en fantastisk rundvisning, og helt “høje” bevæger vi os ud og over imod bilen. Som en lille sidebemærkning kan jeg informere om, at der lige præcis er nok rom i en flaske J.M. XO fra Distillerie J.M. til Sainte-Luce.

Mange tak for et fantastisk besøg!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!



Romproduktion, Romproducenter, Destilleri, Rhum Agricole, Destilleribesøg



Tilmeld dig nyhedsbrevet