Destilleribesøg: Destillerie du Simon & Habitation Clément

På vej fra vores hotel og ud til vores 2. destilleribesøg ringer telefonen pludseligt. Det er Célia Sainville, som vi senere på dagen har en aftale med om en rundvisning på Habitation Clément. Hun ringer og fortæller, at Destillerie du Simon ikke har fået sukkerrør ind til presning i dag, og spørger os derfor, om vi hellere vil vente med besøget til i morgen. Det vil vi naturligvis, og derfor udsættes besøget et døgn.

Et døgn senere ankommer vi til Destilleri du Simon. Det var ret svært at finde. Man kan tydeligt mærke, at dette sted ikke ligefrem er et destilleri, hvor turisterne valfarter til - det første, vi noterer os, er den manglende skiltning til destilleriet i området.

Vi er godt 10 min. forsinket, da vi ruller ind på parkeringspladsen hos destilleriet. Da vi træder ud af bilen, bliver vi mødt af en fæl lugt - her stinker decideret af gylle! Vi rynker lidt på næsen og søger ind i huset, der ligger ved siden af parkeringspladsen, hvor vores guide venter på os.

Distillerie du Simon - øens største destilleri

I alt destillerer Distillerie du Simon 4.000.000 L rom om året, hvilket gør det til det største destilleri på Martinique. Dele af det rom, de laver, sælges til mærker som Rhum Clément og Rhum HSE (Habitation Saint Etienne), og resten sælges til franske supermarkeder. Dette flaskes som privat label rhum af supermarkederne. Ud af de ca. 4.000.000 L rom, som hvert år destilleres på Distillerie du Simon aftager Rhum Clément hele 1.500.000 L.

Når man færdes på Martinique, er det helt tydeligt, at Rhum Agricole står stærkt på øen. Når jeg tænker efter, tror jeg faktisk ikke engang, at vi så noget melassebaseret rom derovre - alle drikker Rhum Agricole! Det kan også sagtens ses på salgstallene: hele 40 % af alt Rhum Clément bliver solgt på Martinique, og her snakker vi altså en ø, som kun har lidt under 400.000 indbyggere. Der går også 40 % til Frankrig, og de resterende 20 % bliver solgt på eksportmarkeder. Disse tal er meget sigende for hvordan indtaget dels er på Martinique, men bestemt også for, hvordan indtaget er udenfor Fransk territorium. Vi skal til at drikke noget mere Rhum Agricole i Danmark - lad os være foregangsland!

Her ses de senest ankomne sukkerrør hakket op i små stykker på ca. 25 cm.

Efter en indledende snak med vores guide i forhuset bevæger vi os udenfor igen, og hen imod store bunker af sukkerrør. Destilleriet får deres sukkerrør fra forskellige plantager i området. Når en lastbil ankommer til destilleriet med et læs fuld af sukkerrør, bliver lastvognen vejet i døren. Destilleriet betaler sukkerørsbønderne en kilopris kombineret med hvor højt brixniveauet i de leverede sukkerrør er. Brix (symbol °Bx) er den måleenhed, der fortæller, hvor højt sukkerindholdet er i en bestemt masse. Denne skala bliver bl. a. brugt indenfor sukker-, vin- og romproduktion, og den indikerer sukkerindholdet i procent. Dvs. at en brix er det samme som en procent, altså er der en milliliter sukker i 100 milliliter vand, hvis brixniveauet er 1. Skalaen tager navn efter den australske videnskabsmand Adolf Brix, som i 1800-tallet opfandt hydrometermåling, der læser den præcise procentdel sukker ved en bestemt temperatur.

Det er her på vægten at lastbilerne bliver vejet inden aflæsning

På vej hen til pladsen med sukkerrør fortæller guiden, at vores besøg, som blev aflyst dagen inden skyldes for meget nedbør. For meget nedbør gør at maskinerne ikke kan køre på markerne, simpelthen fordi det bliver for mudret, og maskinerne derfor sidder fast.

Her på samlebåndet bliver de små stykker sukkerrør transporteret ind til presseren

På Distillerie du Simon presser man sukkerrørene hele tre gange og tilfører vand inden hvert pres. Den “bagasse” der er tilovers bruges til at lave damp til kolonnerne. De tre “sukkermøller”, som findes på destilleriet, presser sukkerrørene via el. Man skiftede over til el fra dampdrevne møller for seks år siden.

I alt tre "møller" er hvad sukkerrørene skal igennem inden al saften er presset ud

Vi går et niveau op og forbi de fire enorme kolonner, og over til fermenteringsområdet. Her findes hele 29 gæringstanke, som alle er temperaturstyrede. I de tomme beholdere kan man se de store spiralformede termostater som snor sig ned gennem beholderne.

Her ses termostaten der holder temperaturen på 30 grader under gæringen

Disse termostater er grunden til at gæringen altid har en temperatur på 30 grader og derved ikke løber løbsk. Alkoholprocenten er forskellige fra gang til gang, men efter endt gæring kommer man på Simon aldrig under 4 % alkohol. Det er bl.a. brixniveauet i sukkerrørsjuicen, der har indflydelse på hvor højt op i alkohol, man kommer under gæringen.

En stor fermenteringstank fyldes op med friskpresset sukkerrørssaft

Vi går tilbage til destilleringsområdet og møder destillatøren Klebert. Han fortæller, at anlægget lige nu producerer rom ved omkring 75 % alkohol, men at de som udgangspunkt forsøger at ramme 71 %. Vi smager naturligvis på de stærke dråber via de to spirits safes…

Spirit Safes på Destillerie du Simon

Master Distiller Klebert...

Der står fire forskellige destilleringsapparater, hvoraf kun tre rent faktisk fungerer. Den formiddag vi er på stedet, er der kun to af dem, som destillerer rom. Vi får fortalt, at det ca. er et år siden at den seneste tilkomne kolonne blev installeret - denne omtales som “EXAL”.

De fire store enkeltkolonnedestilleringsapparater

På vej tilbage kommer vi forbi presningsområdet igen. Det flyder med den friske sukkerrørsjuice. Brixniveauet ligger på 16 i gennemsnit og 20 når det er allerbedst. I dag er brixniveauet kun på 14. Det lave sukkerindhold er en direkte konsekvens af gårsdagens kraftige nedbør. Jo mere vand der er på markerne, jo mere vand suger sukkerrørene til sig og jo lavere bliver sukkerniveauet. Dette er også grunden til, at man ikke høster sukkerrørene i den sidste halvdel af året - nedbøren er simpelthen for voldsom og sukkerindholdet derfor for lavt.

Sukkerrør fra en mark på Martinique

Vi står nu tilbage på parkeringspladsen, hvor vi startede - tilbage ved den ulækre gyllelugt. Vi spørger guiden om det kan passe, at der står en stor gyllebeholder et sted i nærheden? Hun griner og følger os om på den anden side af en stor betonmur. På den anden side ser vi årsagen til hvorfor det lugter så grimt. Svaret er “vinasse”. Vinasse er resterne af fermenteringen som er tilbage efter destilleringen, og det opbevarer man altså i store søer. Hos Simon fortælles det, at man ikke bare sådan uden videre kan skille sig af med det - de skal først have det liggende i disse store åbne “søer” i ca. seks måneder, hvor man undervejs ilter det. Først herefter kan destilleriet skille sig af med det på en miljøvenlig måde. Guiden fortæller, at man dumper det i havet, og at det ikke skader miljøet.

Her ses den såkaldte "vinasse-sø". De store maskiner i søen ilter massen - de er sjovt nok svenske.

Vi siger farvel til den flinke guide og hopper ind i bilen igen - nu skal vi ud til Habitation Clément, som ikke ligger langt derfra. Da Clément køber rommen af Simon giver det naturligvis sig selv, at Clément for længst har opgivet at destillere rom selv. I dag står de kun for lagringen, blendningen og ikke mindst tapningen af deres rom.

Grundlæggeren af Clément; Homère Clément

På den 160 hektar store ejendom ligger Clément inde med hele 12.000 fade fordelt på fem store lagerhaller. Man stoppede destilleringen i 1988, hvorefter man transporterede en ud af to kolonner fra Clément til Distillerie du Simon. Den anden står stadigvæk på Clément som nu mest af alt fungerer som et museum - ingen larm fra destilleringsapparater, ingen støj fra store sukkerrørsmøller og ingen traktorer, man skal passe på - her sænker roen sig over de sjælefulde fade som smukt er stablet liggende i pyramideformede opsatser. Her kan englene i ro og mag nyde deres op til 8 % store andel årligt.

Fadene modner rommen langsomt...

Hos Clément bruger man naturligvis både fransk og amerikansk eg til lagringen, ligesom hos stort set alle andre romhuse på Martinique. Man blender selv de forskellige romkomponenter ved hjælp af store blending vats - disse varierer i størrelse og kan indeholde fra 15.000 til 45.000 L rom ad gangen.

Her ses de store blending vats som findes på ejendommen

Det er ikke verdens største oplevelse at besøge Habitation Clément, men kombineret med Simon fungerer det! Den største oplevelse ved de to besøg skal dog nok findes på Habitation Clément. Célia Sainville, som guider os rundt på ejendommen, viser os, inden touren slutter i Cléments tilhørende boutique, et lidt specielt rum. I rummet står der et stort aflåst skab med tremmer for. Vi kigger nysgerrigt ind imellem tremmerne og ser til stor tilfredsstillelse, at skabet indeholder en lang række gamle og unikke aftapninger - aftapninger, som jeg aldrig i mit romliv har set før. Vi står længe og beundrer de forskellige flasker, og bevæger os derefter ud i boutique-området, hvor Célia venter på os, klar med smagsprøver på “standardaftapningerne”. Vi står og smager på lidt forskelligt, men har svært ved at løsrive os fra “skabet”. Vi spørger hende derfor om en prisliste på de aftapninger, hun har til at stå i det aflåste skab. Célia kigger overraskende på os, “Øøøh, jooo, skal jeg lige tjekke med min chef.” Det er åbenbart ikke hver dag, de åbner for skabet.

...skabet!

Der er kun to aftapninger i skabet som er til salg, og heldigvis er en af dem, som jeg har kastet min kærlighed på, på listen. En vintage aftapning fra 1966, som jeg aldrig har set før, ej heller hørt om. Fast besluttet på, at den skal med os hjem, informerer vi Célia om, at hun godt kan finde nøglerne til skabet, og hun fortæller, at hun lige skal have fat i “manden med alle nøglerne”. Skabet er kun åbent 1-2 gange om året.

Célia Sainville viser flasken frem inden den forlader ejendommen hvor den har stået siden 1991

Jeg har efterfølgende fået at vide, at denne særlige aftapning fra 1966 kun er blevet produceret i 300 eksemplarer, og at aftapningen er flasket i 1991. En gammel sag som også har et flot lag autentisk Martinique-støv på sig...

Clément Rhum Vintage 1966 Pur Martinique

Vi forlader ejendommen i ekstase over overhovedet at må få lov til at købe så sjælden og unik en flaske. Det er intet mindre end det vildeste romkøb, jeg nogenside har foretaget mig.

...legendarisk!