Besøg hos Distillerie Longueteau

På vej hjem fra Distillerie Bologne til hotellet slår vi et ganske hurtigt smut forbi Distillerie Longueteau. Vi kommer på uanmeldt besøg. Når det er sagt, så havde jeg faktisk forsøgt at få en rundvisning op at stå med François Longueteau, men af en eller anden årsag, så døde vores korrespondance inden vi nåede at aftale tid og sted. Distillerie Longueteau ligger på vejen hjem til vores hotel, så et hurtigt kig indenfor kunne ikke skade.

Distillerie Longueteau

Distillerie Longueteau ejes i dag af François Longueteau. Han begyndte sit arbejde på destilleriet tilbage i 1979 og overtog det i 2005 fra sin far Paul-Henri Longueteau. Destilleriet dateres tilbage til 1895, hvor Henri Longueteau startede destillation af sukkerrør. Det var denne mand, som besluttede at transformere sukkerfabrikken til en romfabrik. Dette var under den store sukkerkrise, hvor mange andre sukkerfabrikker omlagde produktionen fra sukker til rom. Det samme skete på Martinique.

Et kig ind i Karukeras lagerhal

Vi ankommer til et større besøgscenter for Rhum Karukera, et rommærke fra Guadeloupe skabt af Gregory Hayot, tidligere CFO på Distillerie Damoiseau. Det er et relativt ungt rommærke med rødder, som ikke strækker sig længere tilbage end til 2005. Rhum Karukera indkøber deres rom hos Distillerie Longueteau, og man kan sammenligne dem lidt med HSE og Clément fra Martinique. Man destillerer ikke, men man lagrer, blender og tapper rom.

Longueteaus mest eksklusive rom

Vi ser ikke noget destilleri nogen steder? Det forvirrer os lidt, men vi går ind i bygningen, hvor der står en fyr, som dårligt taler andet end fransk. Vi forstår på ham, at vi bare kan gå ned og se destilleriet, som åbenbart ligger nede for enden af grusvejen. Så det gør vi.

500 meter længere nede ad grusvejen med sukkerrør på begge sider ligger det så; Distillerie Longueteau. Det ligner noget, som er ved at falde sammen om ørene på dem. Der er ikke noget produktion i gang, men det er ikke totalt forladt. Der går nogle folk rundt hist og her, og der er sågar en rundvisning i gang for nogle turister. Vi bevæger os op til den store dampmaskine, som driver sukkerrørspressen. Vi tjekker fermenteringsområdet ud og går videre om bagved, og her står hun! Den gamle kolonne. Vi er så heldige at løbe ind i en gut, som står ved destillationsapparatet. Han siger noget på fransk og virker imødekommende. Han har en klar flaske med sprit i hånden. Han gør tegn til, at vi skal holde hænderne ud, og det gør vi. Han hælder alkohol ud i vores hænder, og vi smager på det. Og OH MY GOD det smager for vildt. Han siger, at det holder 85 % alkohol, så det må være destillationsstyrke rom fra den gamle kolonne. Det er blødt, krydret og tomatagtigt. Kolonnen ser ret slidt ud, men den er samtidig også vildt charmerende. Den er to etager høj og relativt bred i sin udformning.

Mads Heitmann og Longueteaus gamle single column

Desværre har jeg ikke mulighed for at få svar på mine mange spørgsmål under besøget, men heldigvis fik vi stedet at se, og ikke mindst en masse gode billeder med hjem.

Se flere billeder fra besøget øverst i billedeviseren.

Læs næste artikel om vores besøg hos Distillerie Montebello her.