Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
83 point

Stoker’s Rum Vintage 2018

Anmeldt d. 08-11-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #47: Stoker’s Rum kommer fra et relativt ukendt romdestilleri, i hvert fald i vores verden. Destilleriet hedder Trolden Distillery og ligger i Kolding. Det er første gang vi smage på deres rom. Rommen er destilleret på melasse fra Caribien og er i alt fire år gammel. Det er et blend af rom lagret på et 200 liter ex-bourbonfad, et lille PX-sherry fad på 64 liter og samt et 30 liter virgin oak fad. Rommen er tilsat 6 gram sukker pr. liter og tappet i et oplag på kun 600 flasker af en halv liter.

(Vi har efterfølgende fundet ud af at oplysningerne om tilsætningen af sukker ikke var korrekt, da der yderligere også er tilsat melasse til rommen. Dvs. at rommen indeholder 30-35 gram sukker pr. liter. Altså væsentligt mere end først oplyst. Vi undskylder for fejlinformationen.)

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Masser af sødme i duften – masser af flødekaramel. Masser af sherry-elementer i duften, rosiner, nødder og dadler. Det dufter virkelig godt, og det er da også den ældste rom fra et dansk destilleri, som vi til dags dato har smagt.

Smag

Okay! Det er lækkert det her. Det er uden sidestykke det mest komplekse glas rom fra en dansk producent (ved denne alkoholproducent). De 6 gram sukker pr. liter tilsat gør rommen godt, og Stoker’s Rum minder os om mellemamerikansk rom fra Panama og Guatemala. Mørkt, dybt og meget velsmagende.

Bedømmelse

Det er modent! Efter fire år på fad er den danske rom endelig blevet moden! Sådan. Hvis du før har prøvet et glas dansk rom og tænkt; ”Naaarh, det er ikke lige noget for mig.” … så prøv Stoker’s Rum Vintage 2018. Blandingen af det store ex-bourbonfad og de små sherry- og virgin oak-fade sidder lige i skabet. Nu snakker vi rom som ikke ”bare” er sjovt, men som rent faktisk smager hamrende godt. Godt arbejde. 

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Danmark
398 DKK
40%
50 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Flødekaramel og sherry-elementer i duften, herunder rosiner, nødder og dadler.


Mørkt, dybt og meget velsmagende - rosiner, nødder og dadler.

Brugerbedømmelser: 83/100 (10 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet