Skotlander Rum I
Anmeldt d. 01-08-2014 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Du får ikke det, du forventer af en hvid rom - det er en ting, der er helt sikkert. Du får en meget frisk og karakterfuld rom, som ikke er som alle de andre. Med snuden i det lille tulipanglas finder jeg en dejlig og karakterfyldt alkohol, som er præget af lakrids og peber, og som endvidere leder tankerne hen på grappa. Duften er langt mere karakteristisk end mange andre ikkelagrede rom. Det er desuden ikke svært at fornemme melassens sødme, men klassisk ikkelagret rom er ikke det første, jeg tænker, når jeg dufter til Skotlander Rum No. I. Jeg er måske vant til en langt mere sprittet omgang, som ikke ligefrem skriger ”DRIK MIG!”.
Smag
Konsistensen er det første jeg bemærker, som er af en forbavsende fløjlsblød en af slagsen. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en hvid rom i absolut særklasse. Kvaliteten er høj, og det mærkes specielt i eftersmagen, som er lang og sød. Alkoholen forbliver efter indtag forrest i munden, hvor jeg klart fornemmer smagen af salt – det er specielt, men interessant.
Bedømmelse
En lys rom til 800 kr for en halv liter. Ja, hvor er vi så henne? Jeg behøver naturligvis ikke komme ind på spørgsmålet omkring, hvad man kan få af rom i samme prisklasse, så det vil jeg undlade. 800 kr er overdrevet mange penge for en rom, der ikke er fadlagret - det siger sig selv - det er vand, gær og sukker. Denne rom har bare noget helt andet at tilbyde. Det er DANSK, det er godt håndværk og så er det så skide unikt, at det på en eller anden måde er alle pengene værd. Når det er sagt, så skal man sikkert i et vist omfang være nørd af første grad for at værdsætte et produkt som dette. Men mon der er 1000 nørder i Danmark? Det tror jeg nu nok. Skotlander Rum No. I ville sågar passe perfekt ind på hylderne hos eksklusive cocktailbarer for ikke at tale om Noma og andre finere nordiske restauranter. Det er dyrt, det er eksklusivt og så er det frem for alt anderledes. Jeg er fan!
Vil du vide mere om Skotlander Spirits så har jeg besøgt destilleriet, hvor de producerer rommen. Læs artiklen her.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
800 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
En dejlig og karakterfyldt duft af alkohol, som er præget af lakrids og peber, og som endvidere leder tankerne hen på grappa.
Alkoholen forbliver efter indtag forrest i munden, hvor jeg klart fornemmer smagen af salt – det er specielt, men interessant.