Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
84 point

Savanna Rhum Maison Blanche 2006 Traditionnel 10 Ans

Anmeldt d. 28-04-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #107: Distillerie Savanna ligger på øen Reunion i Det Indiske Ocean udfor Madagaskar. Reunion er en fransk besiddelse og ligger tæt på søsterøen Mauritius. Det er meget væsentligt for rommen der produceres på øen, at Reunion er en fransk besiddelse. Det betyder nemlig, at rommen klassificeres ligesom den rom man finder på Martinique og Guadeloupe i Caribien, som ligeledes er franske besiddelser. På disse øer har man en rækker forskellige romtyper, herunder rhum léger, rhum tradionnel, rhum agricole og rhum grand arôme. Det er sjældent, at ét destilleri producere mere end én af disse romtyper, og det er samtidig klart rhum agricole, som er standarden, men Distillerie Savanna er en af de få som producerer alle fire romtyper. Dét, og at de rent faktisk laver utrolig god rom, gør Savanna til en vildt spændende romproducent.

Her har vi at gøre med rom i rhum traditionnel-stilen, hvilket betyder, at rommen er lavet på sukkerrørsmelasse. Derudover stilles der også et krav om, at rhum traditionnel efter destillationen, skal have et indhold af kongener på minimum 225 g/hL AA. Denne rom er efter destilleringen blevet modnet i ti år og tappet ved 43 % alkohol. Det er en single vintage-udgave fra 2006.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Flot kompleksitet - det er meget dybt og fyldt med syrlige noter. Den minder meget om gammel rhum agricole. Og det er meget positivt.

Smag

Det er meget blødt, og med lidt lakrids - frugtigheden er stor. Den sætter de yngre udgaver til vægs. Det er virkelig lækkert. Det er sprødt, livligt og friskt.

Bedømmelse

Hvor Savanna Traditionnel 5 og 7 års udgaverne ikke er noget at skrive hjem om, så rammer deres 10 år gamle udgave plet. Det her er interessant og yderst velsmagende. Der er et kvalitetsmæssige kvantespring imellem dem.

Svanna skal anerkendes som en af verdens bedste romproducenter, og deres Savanna Rhum Maison Blanche 2006 Traditionnel 10 Ans beviser at deres traditionnel-stil ikke kun er ”fyld” til masserne. Det her er meget anbefalelsesværdigt og et godt sted at starte, hvis man skal lære Savanna at kende.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Reunion
750 DKK
43%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Flot kompleksitet - det er meget dybt og fyldt med syrlige noter.


Det er meget blødt, og med lidt lakrids - frugtigheden er stor.

Brugerbedømmelser: 84/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet