Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
76 point

Savanna Créol 52 Rhum Blanc Agricole

Anmeldt d. 21-04-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #101: Distillerie Savanna ligger på øen Reunion i Det Indiske Ocean udfor Madagaskar. Reunion er en fransk besiddelse og ligger tæt på søsterøen Mauritius. Det er meget væsentligt for rommen der produceres på øen, at Reunion er en fransk besiddelse. Det betyder nemlig, at rommen klassificeres ligesom den rom man finder på Martinique og Guadeloupe i Caribien, som ligeledes er franske besiddelser. På disse øer har man en rækker forskellige romtyper, herunder rhum léger, rhum tradionnel, rhum agricole og rhum grand arôme. Det er sjældent, at ét destilleri producere mere end én af disse romtyper, og det er samtidig klart rhum agricole, som er standarden, men Distillerie Savanna er en af de få som producerer alle fire romtyper. Dét, og at de rent faktisk laver utrolig god rom, gør Savanna til en vildt spændende romproducent.

Savanna Créol 52 Rhum Blanc Agricole er en ikke-modnet rom, gæret på friskpresset sukkerrørssaft fra sukkerrør af typen Bois-Rouge høstet i 2018. Rommen er gæret i to dage og efterfølgende destilleret i en enkeltkolonne. På papiret en helt klassisk rhum agricole, som dog er tappet ved 52 % alkohol – og kun i 2800 eksemplarer.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Vådt hø og lidt tomatstilk, som begge er klassiske noter for hvid rhum agricole, men også mere frugtige elementer, som man ikke så ofte ser.

Smag

Det er meget frugtigt og knapt så vegetabilsk. Faktisk ufattelig frugtig med særligt modent æble og frisk pære - generelt syrlig frugt. Balancen er perfekt ift. alkoholfornemmelsen. Den minder os en smule om den rom som bliver lavet på Distillerie A1710 på Martinique – den har lidt samme frugtighed. Og det er meget positivt!

Bedømmelse

På papiret virker denne rom til at være klassisk for stilen rhum agricole, men det er den ikke. Den kan noget helt andet. Frugtigheden i denne rom er helt eminent, og meget anderledes end hvad vi er vant til for hvid rhum agricole. Savanna Créol 52 Rhum Blanc Agricole er ikke blot endnu en hvid rhum agricole – denne rom kan noget mere, og frem for alt noget andet.

Det er et sindssygt godt glas hvid rom – perfekt til Daiquiris eller bare til at drikke rent i solskin på altanen.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Reunion
450 DKK
52%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Vådt hø og lidt tomatstilk, men også mere frugtige elementer.


Modent æble og frisk pære

Brugerbedømmelser: 70/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet