Samaroli Guadeloupe 1998 Rum
Anmeldt d. 03-06-2015 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Flot og elegant, spinkel duft af cognac med blomme, pære, peber og dadler. Den er ikke så kraftig på egetræ, som klassisk agricole-rom fra Martinique ofte vil være. Man er dog heller ikke oplyst om, hvorvidt det udelukkende er sukkerrørssaft, melasse eller en blanding, som denne rom er destilleret fra.
Smag
Den er sammenlignet med Samaroli Jamaica 2000 Rhapsody Rum noget mere færdigmodnet og drikkeklar. Eftersmagen er også noget længere og mere intens, hvor også farven på rommen er noget mørkere (der er ikke tilsat farve i Samarolis aftapninger). Rommen er lidt flad på duften, når man holder den op imod smagen, som er meget kraftfuld og fuld af smag. Her mærker man tydeligt de 45 % alkohol, som bestemt klæder rommen og supplerer den godt.
Bedømmelse
Af denne flaske findes der blot 168, hvor jeg sidder med nummer 104. Rommen er destilleret på Guadeloupe i 1998 og modnet i Skotland, hvor den også er tappet i 2014. Det vides ikke hvilket destilleri, der har leveret dette fad rom, men det kunne fx være Distillerie Bellevue på Marie Galante - men det er blot et gæt.
Det er den første rom fra Guadeloupe, som er blevet anmeldt på Romhatten.dk. Det er dog ikke første gang jeg smager rom fra Guadeloupe, og faktisk er dette en ø, som indenfor den senere tid har fået en plads i mit rummelige romhjerte. Jeg er meget stor fan af denne romstil, som nogle gange indeholder både melasse- og sukkerrørsjuicebaseret rom. Ligesom Martinique, sammen med Saint Martin og Marie Galante, er Guadeloupe en ø, der hører under Frankrig. I modsætning til Martinique, så er destillerierne (som der faktisk er mange af) hovedsageligt mindre familieejede virksomheder. Rom som fx Reimonenq og Damoiseau er nok de mest kendte guadelouperom på det danske marked, men man kan kun håbe på, at vi i fremtiden vil se en tilstrømning af rom fra Guadeloupe. Det vil jeg i hvert fald håbe og glæde mig til! Det her smager i hvert fald fantastisk!
Du kan købe rommen her.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Rombegynder
949 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Flot og elegant, spinkel duft af cognac med blomme, pære, peber og dadler.
Her mærker man tydeligt de 45 % alkohol, som bestemt klæder rommen og supplerer den godt. Pære, peber og dadler.