Rum-Bar White Overproof Rum 63 %
Anmeldt d. 24-02-2022 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #152: Rum-Bar er et klassisk jamaicansk rommærke produceret af Worthy Park Estate, som er det mindste destilleri på Jamaica – en ø som i alt huser seks destillerier med meget forskellig produktionskapacitet. Rum-Bar er destilleriets eget rombrand, og selvom det er relativt nyt (det opstod i kølvandet på destilleriets genåbning i 2005), så anser vi det for at være et af de klassiske rommærker på Jamaica.
Denne aftapning er destilleriets umodnede hvide højalkoholiske rom. Det er vel nærmest en tradition og ikke mindst et must for alle de jamaicanske destillerier, at have en såkaldt overproof rum i sortiment, og de ligger alle omkring 60-63 % i alkoholstyrke. Rum-Bar White Overproof Rum består af tre til fire forskellige romtyper (WPE, WPL og WPEL/WPUL) destilleret på sukkerrørsplantagens double retort pot still, og da den udkom i 2007, var det den eneste 100 % batch-destilleret hvide overproof rum på øen. Rommen har et samlede kongeneniveau på omkring 355 g/hL AA, deraf ca. 70 g/hL AA estere. Der er naturligvis ikke tilsat sukker.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Ananas, banan og generelt tropiske frugter. Let acetone og maritime elementer. Den dufter en lille smule af hav og lidt af fisk (?) – det er en meget sjov og anderledes duftnote, og noget som jeg aldrig har oplevet i en rom før. Og det skal forstået på den allerbedst mulige måde overhovedet!
Smag
Kakao, let bitterhed, smæk på alkoholen. Stor smag og naturligvis stor på alkoholfornemmelse… Ingen fisk i farvandet her!
Bedømmelse
Hvis man skal sammenligne denne rom med en anden flaske på markedet, så kommer vi ikke udenom Wray & Nephew Overproof Rum som også kommer fra Jamaica, og som også er tappet ved over 60 % alkohol. Og når man gør det, så kommer Wray & Nephew Overproof Rum til kort. Rum-Bar White Overproof Rum er ganske enkelt dybere og mere fyldig, og samtidig knapt så skarp på alkoholen.
Til 250 kr. så får man i Rum-Bar White Overproof Rum utrolig meget rom for pengene! Der er ikke nogen tvivl om, at de fleste bruger den i cocktails, og til det formål bringer den masser af smag og energi med til bordet. Man får en rom som kan skære igennem en hver cocktail, og som samtidig giver en ekstra dimension i smagssammensætningen. Brug den i Mai Tai, Daiquiri, Hurricane, Pina Colada, Rum Punch og hvad du ellers plejer at bruge hvid rom til. Rum-Bar White Overproof Rum får en stor anbefaling herfra!
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
250 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Ananas, banan og generelt tropiske frugter. Let acetone og maritime elementer.
Kakao, let bitterhed, smæk på alkoholen. Stor smag og naturligvis stor på alkoholfornemmelse… Ingen fisk i farvandet her!