Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
78 point

Ron Izalco 10 Años

Anmeldt d. 30-01-2024 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #169: Ron Izalco er en serie af mellemamerikansk rom blandet og tappet af det amerikanske firma Phenomenal Spirits, som ejes og ledes af indiskfødte Karthik Sudhir. Virksomheden drives fra Virginia Beach i USA hvortil rommen importeres og blandes, inden den frigives i flere forskellige udtryk. Serien indeholder både deres klassiske 10-års-udtryk, endnu et 10-års-udtryk tappet ved fadstyrke særligt til det danske marked, og sidst men ikke mindst deres 15-års-udtryk ligeledes tappet ved fadstyrke. Ens for dem alle er, at de indeholder romdestillater fra Mellemamerika, hvilket betyder at det er rom produceret i den spanske romstil – altså faddrevet og sødmefuldt i smagsprofilen.

I denne anmeldelse kigger vi nærmere på den rom som kickstartede romserien tilbage i 2016-2017, nemlig deres 10-års-rom tappet ved 43 % alkohol. Det er en rom som er modnet i minimum 10 år på brugte bourbon-fade fra USA, og som i vanlig stil er blevet tilsat sukker. Min hydrometermåling af denne rom indikerer en sukkertilsætning på ca. 28 gram pr. liter, hvilket er over de tilladte 20 gram for rom solgt inden for EU. Om rommen er tappet før skæringsdatoen i 2021, ved jeg ikke, så vi lader tvivlen komme Karthik Sudhir til gode…

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Honning, karamel, frugtigt, chokolade og kaffe. Rommen har en pæn og fyldig aroma.

Smag

Chokolade med orangeknas og meget sødmefuld, men uden at miste balancen. Det er, på trods af en høj sødme, et hæderligt glas mellemamerikansk rom.

Bedømmelse

Alt i alt en glimrende rom i den søde, spanske stil. Det er ikke noget som vælter os helt ned af stolen, men det er velsmagende og nemt at drikke, og samtidig en udmærket repræsentant for sin stilart. Til de der aftener, hvor man bare gerne vil stryges med hårene, er Ron Izalco 10 Años helt bestemt anbefalelsesværdig. Og med en vejledende pris på 449 kr. går man ikke helt galt i byen, hvis man ønsker et glas med ”comfort rum”…

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Blandet
449 DKK
43%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Honning, karamel, frugtigt, chokolade og kaffe.


Chokolade med orangeknas og meget sødmefuld, men uden at miste balancen.

Brugerbedømmelser: 78/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet