Ron Centenario Fundación 20 Sistema Solera

Anmeldt d. 17-11-2022 af Mads "Romhatten" Heitmann

Dette er første anmeldelse af rom fra Costa Rica nogensinde. Der skulle alligevel gå hele 12 år før der landede en flaske rom fra det mellemamerikanske land på mit anmeldelsesbord. Pudsigt. Og så alligevel. Der er kun ét destilleri i landet og så vidt jeg ved, også kun ét decideret rombrand derfra … i hvert fald i Danmark. Og rommen er Ron Centenario. Mange vil kende mærket allerede, og jeg husker da også med stor fornøjelse at have drukket en hel del af det i mine yngre dage, lige omkring da jeg flyttede hjemmefra – det har været ca. 2009. Det er dog mange år siden jeg sidst har smagt på det, så det bliver uden tvivl et nostalgisk gensyn. Nå, men nu til rommen.

Ron Centenario er en romproducent, eller en rombodega i hovedstaden San José i Costa Rica. Firmaet som modner og sælger rommen under mærket Centenario, får rommen fra Fábrica Nacional de Licores – et multikolonnedestilleri som ikke ligger langt derfra. Der er flere forskellige udgaver i deres sortiment herunder denne såkaldte ”Fundación 20 Sistema Solera”-version som jeg kigger nærmere på i dag.

Producenten oplyser at de benytter mellem seks og 20 år gammel rom til at sammensætte denne aftapning, men vælger på trods af dette, at smaske verdens største 20-tal på fronten af etiketten. Det er ikke noget nyt og det er bestemt set hos andre producenter før, heriblandt Ron Zacapa, Ron Carupano og stort set hos alle Oliver Rums. Det betyder ikke at det er dårlig rom, men lusket markedsføring, dét er det.

Min hydrometermåling af denne rom indikerer en sukkertilsætning på ca. 35 gram pr. liter hvilket er mere end de tilladte 20 gram for rom solgt inden for EU. Jeg kan dog ikke gennemskue om rommen er tappet før 25. maj 2021, men vi lader tvivlen kommen dem til gode, og antager at dette er tilfældet.

Duft

Farven er meget, meget mørk – enten er der tilsat utrolig meget karamelfarve, eller også er der brugt sherryfade. Måske begge dele? Hvis man søger information om rommen på deres officielle hjemmeside, så falder man over en infografik der beskriver, at 80 % af blandingen har ligget på tønder fra Highland og 20 % er fade fra Lowland, hvilket må referere til at de får deres fade fra den skotske whiskyindustri. 0 % er fra Speyside og Islay. Hm. Jeg fornemmer ikke en whiskynote… Besynderligt. Men jeg fornemmer helt bestemt tør sherry!

Hvad finder jeg ellers i næsen? Vanilje; tjek. Kakao og chokolade; tjek. Karamelliseret frugt; tjek. Det dufter rigtig godt, faktisk, men utrolig faddrevet på alle fronter. En rigtig fadbamse, som mange vil kunne lide!

Smag

Smagen er markant mindre sød end man skulle forvente af en rom som måler hele 35 gram sukker tilsat pr. liter. Bevares, den er skam sødmefuld, men jeg havde skudt den meget lavere end 35 gram. Den minder mig lidt om Millonario 15 Solera fra Peru eller Patridom XO, tidligere kendt som Ron Esclavo. Den er cremet og fedmefyldt men besidder samtidig også et godt kick af ”oakeyness” til at skabe en smule balance.

Bedømmelse

Jeg kan sgu meget godt li’ det her… Det er ikke en rom der udfordrer eller overrasker – det er bare velsmagende og let drikkeligt. Og det har man sgu også brug for en gang i mellem. Nogle gange vil man bare gerne slå benene op og se Die Hard, mens man skovler en hel plade Marabou ned – og til dét, er denne rom helt magnifique. Den kræver ikke noget af én, men samtidig er det heller ikke sådan så spædbørn kan være med. Det er en af de sødere rommer derude som stadig har balance, og som frem for alt ikke smager syntetisk og laboratorieskabt. Og det er efterhånden en mangelvare i den sødet romkategori. Dét her smager af rom som jeg husker det fra gamle dage.