Rhum J.M Armagnac Cask Finish
Anmeldt d. 13-12-2017 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #11: Denne rom kommer fra Martiniques nordligste destilleri, nemlig Destillerie Rhum J.M. Det er rhum agricole som er blevet lagret i troperne i ni år, hvor lagringen det niende år er foregået i brugte Armagnac fade – det er det man også kalder for en "finishlagring". Ren sukkerrørssaft er brugt til gæringen, klassisk bourbonfadlagring inden finishlagring og ingen tilsat sukker. På papiret ser det ikke tosset ud!
Duft
Brændt toasted bourbonfad, pærer, krydderier og let frugtig armagnac. Det er en fyldig og ekstremt velduftende rhum.
Smag
Smagen er semi-spicey, yderst tørt, igen pærer og andre frugter - ren smagsforkælelse. Sprødt og clean!
Bedømmelse
Og nej, det smager heller ikke tosset. Dyb og tør frugt, elegant og samtidig kraftfuld. Det er utroligt hvad man kan få ud af kun ni år på egetræ – det smager fantastisk! Rommens svar på vin fra Bourgogne.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Rombegynder