Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
82 point

Pusser's "Nelson's Blood" Navy 15

Anmeldt d. 01-03-2013 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Jeg er helt vild med den søde aroma kombineret med egetræ. Den dufter virkelig ”mørk” og gennemlagret og jeg forventer en stor kompleksitet i smagen! Derudover ledes tankerne hen på sød brandy med mørke krydderier og tørrede frugter. Der gemmer sig tilmed noget helt specielt bagerst i næsen, som jeg ikke kan sætte fingeren på...måske det er sød rosin? Godt dufter den i hvert fald!

Smag

Det er ikke for svag-drikkere. Den er, som Pusser’s Rum altid er, meget kraftfuld. Denne gang er det dog ikke pga. en høj alkoholprocent, men derimod fordi der er meget smag og power i den. Jeg må sige, at jeg er størst fan af duften, men smagen er bestemt også en af de større oplevelser. Den føles meget tyk og fed, så det er da forståeligt, at de kalder den for ”Nelson’s Blod”. Normalt er jeg ikke til navy-rum, men jeg kan faktisk rigtig godt lide denne. Måske er mine smagsløg ved at vende sig eller måske er dette bare den bedste navy-rum jeg indtil nu har sat tænderne i?

Bedømmelse

Dette er en rom der er pot still-destilleret, men ikke i den traditionelle forstand. Normalt er kedlen lavet i kobber, men i dette tilfælde er kedlen konstrueret i træ. Der eksisterer ikke mange af disse destilleringsapparater i verden og ”Pusser’s Rum” skriver også på deres hjemmeside, at der kun findes to der bliver bruget til kommerciel rom-produktion. Hvad denne specielle destilleringsmetode gør ved smagen skal være usagt, men Pusser’s påstår at rommen ikke ville være af samme høje kvalitet uden. Rommen bliver lagt på tønde når alkoholprocenten når 67. Ifølge Pusser’s er der efter 15 år blot 7 % af tøndens oprindelige indehold tilbage. Populært sagt betyder det at man kan stoppe indholdet af 16 flasker rom ned i én flaske Pusser’s 15 år. Dét ved jeg nu ikke om er helt sandt – tror ikke at fordampningsprocessen er meget anderledes ned hos andre romproducenter. Yderligere er rommen der er blevet brugt i dette blend eftersigende rom fra Jamaica, Guyana, Trinidad og Barbados. Det må siges at være lidt af en blandet landhandel, men det fungerer!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Jomfruøerne
600 DKK
40%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Den dufter virkelig ”mørk” og gennemlagret og jeg forventer en stor kompleksitet i smagen!


Føles meget tyk og fed, så det er da forståeligt, at de kalder den for ”Nelson’s Blod”

Brugerbedømmelser: 84/100 (9 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet