Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
86 point

Plantation Rum Guyana 17 Years Ancestral Cask

Anmeldt d. 01-02-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #20: I denne anmeldelse tager vi fat på et kendt koncept fra Plantation Rum, nemlig deres ”Single Cask”-serie. Plantation Rum har en romserie, som de kalder for ”Single Cask”. Det er dog ikke altid at aftapningerne i denne serie udelukkende indeholder rom fra et enkelt fad - og det kan godt være lidt forvirrende. Det skal dog siges, at rommen, som vi har fat i her, er tappet fra én tønde og derfor pr. definition er en ægte single cask rum.

Rommen er fra Guyana og har lagret 15 år i det tropiske klima i Guyana. Herefter er rommen blevet købt hjem til Frankrig af Maison Ferrand, som står bag Plantation Rum. I Frankrig har rommen derefter slutlagret i 2 år på et brugt cognacfad, men det er ikke et hvilken som helst cognacfad man har brugt. Fadet har indeholdt op til 70 år gammel cognac, som bruges til at lave den mest præstigefyldte Pierre Ferrand Cognac. Denne cognac går under navnet ”Ancestral” – så altså et af de allerbedste cognacfade fra producenten. Spændende!

BONUS INFO: Efterfølgende har vi fået oplyst at rommen er destilleret den 23. marts 1999 på det nedlagte destilleri Uitvlugt Distillery – det er muligt at vi har at gøre med rom fra Port Mourant Still, men det er kun et gæt. Rommen indeholder desuden 14 gram sukker pr. liter. 

Duft

Mørkt, sødt, dybt og meget vaniljepræget. Derudover finder vi orangeskal, bitterhed og chokolade. Duften er rød og varm – en god oplevelse som kan nydes længe.

Smag

Den går meget sødt ind i munden. Den er meget, meget fyldig og fed. Smagen er præget af kanel, nelliker og generelt julenoter. Derudover modne blommer samt rosiner. Eftersmagen er meget lang. Måske lidt ujævnt og ubalanceret på sødmen, men et behageligt glas rom. 

Bedømmelse

Måske har den ekstra fadlagring på det gamle cognacfade overspillet sin rolle en smule? Det er i hvert fald svært at smage igennem det. At der er tilsat sukker giver rommen en lille skævhed, som bliver forstærket af de dybe cognacnoter. Men er det dårligt? Bestemt ikke. Det er klart en anbefalelsesværdig rom, men man skal være til den sødmefulde og mørke romstil med kraft på alkoholen. Efter optagelserne kom vi til at tale om, at denne aftapning faktisk minder os utrolig meget om Plantation Rum Trinidad Ping X, dog med noget mindre sødme. 

Skrevet af: HPJkhyeNZFVBQS d. 23-12-2020 01:42
TBZkQJUHSFbKDfC
Skrevet af: VqdvjmDp d. 17-02-2021 22:59
OjUezyTJcHpYks
Skrevet af: UsaPebtYOuVIE d. 02-03-2021 23:33
kLGFJufq
Skrevet af: xFImTSpk d. 27-03-2021 04:31
zyoTWxfmjJ
Skrevet af: afAJjlFzQMPq d. 06-04-2021 16:07
rhHdZgAi
Skrevet af: fFzYlCOMva d. 18-04-2021 15:23
yJuzXwIYG
Skrevet af: XQGOCLgrKM d. 02-05-2021 23:34
FzhSwoujkrWKAcs
Skrevet af: pJvYwHsgLFTOy d. 30-05-2021 19:55
OwXGWjkdTqluKhEB
Skrevet af: PletTjIsk d. 13-06-2021 21:53
gWAFNkHLXoyltU
Guyana
1500 DKK
56,3%
70 cl

Sødme: 6/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Mørkt, sødt, dybt og meget vaniljepræget. Derudover finder vi orangeskal, bitterhed og chokolade.


Smagen er præget af kanel, nelliker og generelt julenoter. Derudover modne blommer samt rosiner. Eftersmagen er meget lang.

Brugerbedømmelser: 84/100 (7 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet