Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
92 point

Plantation Extréme Rum Fiji Islands 16 Years

Anmeldt d. 30-01-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #19: I denne anmeldelse tager vi fat på et nyere koncept fra Plantation Rum. Normalt plejer de gode franskmænd som står bag Plantation Rum, at vande deres rom ned til 40-45 procent og samtidig tilsætte omking 15 gram sukker pr. liter – men ikke denne gang. I deres Extréme-serien får vi rå rom uden sukker og ved fadstyrke. Det kan vi godt li’!

Dette er en rom fra øgruppen Fiji, destilleret på et destilleri som går under navnet South Pacific Distillery. Rommen er melassebaseret og destilleret på et pot still apparat, hvilket giver et tungt og frugtigt destillat. Efterfølgende er spritten fadlagret i hele 13,5 år på South Pacific Distillery i et tropisk klima på brugte bourbonfade. I bedste Plantation-stil er rommen herefter fragtet til Frankrig, hvor den er efterlagret på brugte cognacfade i 2,5 år – i alt en 16 år gammel rom. Men mon de kan lave god rom midt ude i Stillehavet? 

Duft

Duften er en blanding mellem klassiske noter man finder i rom fra Jamaica, Caroni og ikke mindst Rockley Still fra Barbados. Til sammen bliver dette til en look-a-like fornemmelse som bedst af alt kan beskrives som pot still rom fra St. Lucia Distillers. Rommen er frugtig og oser af ananas, mango, papaya. Den har funk og fuselolie.

Smag

Blød og sødmefuld, flot krop, fyldig og med en utrolig velintegreret alkohol. Frugtig Jamaica-stil og med masser af banansyrlighed. Det er et fremragende glas rom!

Bedømmelse

Det er en helt igennem fantastisk rom! Den minder ufatteligt meget om den pot still rom man producerer på St. Lucia hos St. Lucia Distillers. Det er funky, det har bund og så er det meget, meget frugtigt samtidig med at det har en skøn brændt og olieret fornemmelse. Alkoholen er yderst velintegreret når man tænker på at rommen alligevel holder 61,1 % abv. Bestemt en fornøjelse at drikke og ikke mindst højest anbefalelsesværdigt – specielt for dem der har en forkærlighed for den distinkte St. Lucia-karakter.   

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Fiji
1700 DKK
61,1%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Rommen er frugtig og oser af ananas, mango, papaya. Den har funk og fuselolie.


Blød og sødmefuld, flot krop, fyldig og med en utrolig velintegreret alkohol. Frugtig Jamaica-stil og med masser af banansyrlighed.

Brugerbedømmelser: 66/100 (7 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet