Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
77 point

Paranubes Rum Oaxaca Aguardiente de Cana

Anmeldt d. 06-02-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #21: Hvid rom forbindes ofte med Bacardi og Havana Club, og som en mindre smagfuld romtype. Men ikke alt ulagret rom er kedeligt som vodka, og specielt ikke hvis det er hvid rom som har været udsat for en vildgæring på frisk sukkerrørssaft. Og hvis man så ovenikøbet topper den spændende gæring op med en batchdestillering, ja, så har man en vanvittigt smagfuld og interessant rom – helt uden modning på egetræ.

Oaxaca er et område i Mexico og forbindes ofte med mezcalproduktion, men her har vi altså at gøre med en rom fra selvsamme område. Og faktisk kan denne rom også sammenlignes med den populære agavespiritus. Romdestilleriet som producerer Paranubes Rum ligner utrolig meget et lille traditionelt mezcaldestilleri, og smagen af rommen trækker da også paralleller til mezcal. Har man ikke smagt mezcal, så kan Paranubes Rum Oaxaca Aguardiente de Cana 54% sammenlignes med Clairin fra Haiti.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med hvordan de destillerer Paranubes. 

Duft

Tomatpuré, vådt hø, råddenskab (på den gode måde), kostald, indelukkethed, beskidt, råt og charmerende. 

Smag

Blødt, olieret fylde, metallisk, salt, havvand og vådt hø. Full-bodied hvid rom som sjældent ses på hylderne i butikkerne. Derudover umodne pærer, selleri samt hvide rodfrugter. 

Bedømmelse

Unikt, unikt, unikt! Er dette måske verdens fedeste hvide rom?! Hvis det ikke er det, så er det i hvert fald tæt på. Både som ren rom og som mixer fungerer denne dram til perfektion. Den står for alt andet end hvad de hvide melassebaserede rom-vodkaer gør, og så er den håndlavet i meget små portioner. Mere af det, Mexico!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Mexico
650 DKK
54%
100 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10




Brugerbedømmelser: 69/100 (11 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet