Olivers Exquisito 1995 Vintage Solera
Anmeldt d. 21-09-2014 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Duften minder lidt om Puntacana Clubs Esplendido - masser af toffee; dog en noget mørkere toffee, som opfører sig “tungt”. Der er ligeledes mere fut på styrken, og det kan jeg godt lide! Farven er endvidere meget mørk og imødekommende.
Smag
Her finder jeg masser af sødme i samme stil som Opthimus og Puntacana. Tung og kraftig sødme lige på grænsen til, at det kammer over og så alligevel ikke. Det er en meget behagelig omgang, som ikke udfordrer dine smagsløg synderligt. Det smager bare dejligt...
Bedømmelse
Olivers Exquisito 1995 Vintage Solera har en meget klassisk smag af Oliver & Oliver rom. Er du fan af fx Opthimus- eller Puntacana-serien, så vil du med sikkerhed også være fan af denne nye romserie. Exquisito-serien, som indeholder tre forskellige flasker med tre forskellige vintage solera-årgange, er da også produceret af Oliver & Oliver på Den Dominikanske Republik. Det kan man sågar smage sig frem til på en blindsmagning, hvis man er velbevandret i Olivers sortiment.
Okay, så det er solera vintage rom, men hvordan skal solera vintage egentlig forståes? Normalt vil en klassisk vintage-betegnelse dække over året, hvor flaskens indhold blev destilleret, men i dette tilfælde er der tale om en solera rom - altså en rom, der er blandet af mange forskellige årgange. Det skal forståes således, at det er en blandingsrom, hvor der indgår den klassiske moderrom samt en vintage-rom. I dette tilfælde, som rommens titel indikerer, er vintage-rommen fra 1995. Vintage-rommen er derfor sat i solera-systemet i året 1995.
Det er uden tvivl et godt produkt, dog i den dyrere ende af Olivers rom. Hvis jeg skal komme med noget kritik, så minder det for mig lidt for meget om en Oliver-rom, som jeg allerede har smagt. En ny serie, synes jeg, skal bidrage med en distinkt smag, som kendetegner lige netop dens serie. Når det er sagt, så er det uden tvivl lækker og drikværdig rom - det smager jo fremragende!
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
500 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Duften minder lidt om Puntacana Clubs Esplendido - masser af toffee; dog en noget mørkere toffee, som opfører sig “tungt”.
Her finder jeg masser af sødme i samme stil som Opthimus og Puntacana.