Neisson Rhum Agricole Profil 107 52,8 %
Anmeldt d. 09-05-2019 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #74: Neisson er et rommærke som kommer fra destilleriet af samme navn, beliggende på den nordlige del af Martinique, i det caribiske øhav. På øen laver man rhum agricole, som er en speciel type rom baseret på sukkerrørssaft og ikke melasse. Neisson er øens næstmindste destilleri og ledes i dag af Grégory Vernant, som er kendt for at være en af øens (hvis ikke Caribiens) bedste destillatører.
Neisson Rhum Agricole Profil 107 tager navn efter er en speciel ”toasting”, som man udsætter fadene for inden man påfylder rom. Man brænder indersiderne af romfadene for at ”åbne” træet, så rommen bedre kan interagere med træet. Der findes uhyggeligt mange forskellige toasting-grader, hvor ”profil 107” er én specifik. Det er altså en bestemt toasting som giver en særlig smag til rommen.
Rommen er blevet lagret i 23 måneder og tappet ved smukke 52,8 % alkohol. Der er blevet tappet 3400 flasker er af denne ”special edition rum”. Rommen findes ikke i Danmark i skrivende stund, men kan findes på franske webshops.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Det dufter ekstremt blødt og rundt, og yderst frugtigt. Det er meget klassisk for Neisson-rom. Neisson er uden tvivl den producent på Martinique som formår at lave det mest afstemte new make (rom direkte fra destilleringsapparatet).
Neisson Rhum Agricole Profil 107 er måske ikke så kompleks i næsen, men derimod meget balanceret. Der er nogle meget lette fad-noter, som kun spiller en birolle - frugten har klart hovedrollen.
Smag
Smagen bærer præg af pære, æble, ananas og mango. Det er en blandet landhandel af forskellige frugter. Vi har også nogle lette og bløde fad-noter (om det er 107-brændingens skyld vides ikke). Når man tager den høje alkoholprocent, og ikke mindst den lave alder i betragtning, så er det meget, meget flot at man finder så blød og balanceret en alkoholfølelse. Alkoholen er meget velintegreret!
Bedømmelse
Smagen på denne rom vidner om et førsteklassesdestillat. At man formår at lave en rom som ”kun” skal ligge 23 måneder på egetræ, og som i øvrigt flaskes ved høje 52,8 % alkohol, men som ikke brænder eller stikker på tungen - det er flot. Kæmpe respekt til Grégory Vernant. Blødheden og mundfølelsen er fantastisk.
Savner vi kompleksitet? Ja, det gør vi. Vi savner den kompleksitet, som opstår under en længere modningsproces. Ingen tvivl om det. Men sikke et udgangspunkt dette destillat det er.
Vi kan bestemt anbefale Neisson’s XO-udgave flasket ved 48,5 %, ”Le XO par Rhum Neisson” som har en alder på mellem 9 og 12 år. Her får det bløde destillat virkelig opbakning fra en god og lang modning.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
500 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Det dufter ekstremt blødt og rundt, og yderst frugtigt. Der er nogle meget lette fad-noter, som kun spiller en birolle - frugten har klart hovedrollen.
Smagen bærer præg af pære, æble, ananas og mango. Alkoholen er meget velintegreret!