Mount Gay Pot Still Rum 2009 48 %
Anmeldt d. 30-12-2019 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #91: Den første 100 % pot still rom fra Mount Gay Rum – det har vi ventet mange år på. Den nye master blender Trudiann Branker, bevæger sig ud på nyt vand og tilføjer denne særlige aftapning til Mount Gay’s portefølje. På Barbados findes Mount Gay Rum Distillery, som vel nok er øens mest kendte destilleri. På destilleriet råder man både over batch- og kontinuerlige destilleringsapparater, og normalt blender man da også disse to romtyper, men ikke denne gang. Her er det 100% pot still rom (batch- destilleringsapparater) – et sjældent syn på Barbados. Al rommen her er blevet destilleret tilbage i 2009, og tappet på flaske ved flotte 48 % alkohol. Rommen er sammensat af destilleriets nye master blender Trudiann Branker, og er en limited edition aftapning kun produceret i et opslag på 4920 flasker.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Skumbanan, brændte noter, acetone, vanilje. Flot balanceret næse.
Smag
Brændthed, acetone-elementer, mineralsk, jern, honning, krydderier, chilli, rød peberfrugt – meget stor og kompleks rom.
Bedømmelse
Hvis du forventer en rom i Jamaica-stilen, så bliver du skuffet. Det er ikke high ester rum, som vi kender det fra Jamaica, men derimod en fyldig og potent rom fra Barbados med masser af sukkerrørssmag. Rommen holder et fornuftigt prisleje og så får man tilmed en god alkoholprocent på 48 %. Det er alt i alt en meget positiv oplevelse af drikke Mount Gay Pot Still Rum, både smag, intensitet og pris taget i betragtning.