El Dorado Rum Skeldon 2000
Anmeldt d. 11-04-2019 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #69: Endnu en bølge af spændende aftapninger fra El Dorado Rum har ramt de danske kyster. Denne gang under navnene Skeldon og Albion, for nogen meget legendariske navne, som kun har prydet meget få romflasker igennem tiden. Luca Gargano fra Velier har siden midt 00’erne kun frigivet to aftapninger under navnet Skeldon – begge to med legendestatus i dag. Så da El Dorado meldte ud, at de ville komme med en Skeldon Rum, ja, så gik rommiljøet amok, forståeligt nok. Forventningerne var høje!
Skeldon var navnet på en sukkerrørsplantage i Guyana, som for længst er lukket. På plantagen destillerede man engang rom, en rom som man har forsøgt at genskabe under det særlige marque ”SWR”, på Diamond Distillery. Derfor kaldes denne rom for Skeldon.
Skeldon er destilleret i 2000 og flasket i 2018, og er altså en 18 år gammel rom, 100% lagret i troperne. Rommen er tappet ved fadstyrke på 58,3%. SWR-marquet som er at finde i flasken, er blevet destilleret på deres ”continuous blair still”.
Der er kun tappet 4,368 flasker af denne rom.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Det dufter hjernedødt godt. En let skrap aroma som minder rom gran, harpiks, orientalske krydderier, koncentreret og intens i udtrykket, abrikos og syrlige elementer. Vanvittig flot næse!
Smag
Den smager med det samme! Flot viskositet. Det er faktisk en mild rom, balancen sidder lige i skabet – og dette på trods af den høje alkoholprocent. Egetræstoner, let lak, friske syrlige noter og en enorm frugtighed. Men balancen. Balancen er hvor den skal være. Det er en guldlok-rom.
Bedømmelse
De høje forventninger som vi havde til denne rom, var ikke med til at ødelægge oplevelsen. Heldigvis. Rommen holder enormt højt niveau, og er samtidig ikke ”bare” endnu en El Dorado Rum ved fadstyrke. Den har noget unikt. Det er en enestående rom som holder et meget, meget højt kvalitetsniveau. Det er en rom som balancerer en sødmefuld frugtig profil med tungere noter af træ og fadlagrede elementer. Super elegant og lige i skabet.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
1850 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Gran, harpiks, orientalske krydderier, koncentreret og intens i udtrykket, abrikos og syrlige elementer.
Egetræstoner, let lak, friske syrlige noter og en enorm frugtighed. Men balancen. Balancen er hvor den skal være. Det er en guldlok-rom.