Dos Maderas Ron Añejo 5+3
Anmeldt d. 29-01-2013 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Vanilje, meget lidt sherry (men det er der), karamel, måske brændte mandler. Egentlig en meget lækker og let duft, dog opfører den sig noget ”ungt” i næsen.
Smag
Den opfører sig ”federe” i munden end jeg havde regnet med. Yderligere er den langt mere tør, end dens storebror og eftersmagen er ikke noget at råbe hurra for. Den har en meget brændt smag og jeg vil sige, at den til prisen er lidt for let til mig. Stik mig hellere en Dos Maderas 5+5 – betaler gerne 50kr ekstra.
Bedømmelse
Her har vi at gøre med en rom der har lagret 5 år i Caribbean og herefter 3 år i Spanien. Basisrommen for denne blanding stammer henholdsvis fra Barbados og Guyana. Der bliver ikke oplyst et dissideret blandingsforhold, men det smager dog for mig mest af Barbados-rom. De fem første lagringsår foregår i Amerikanske egetræstønder hvorefter de benytter brugte sherry-fade til de efterfølgende tre år. Dos Maderas 5+3 har en storebror, som har været igennem samme mølle. Denne rom hedder Dos Maderas 5+5 og bliver produceret på samme måde. Dog vil jeg sige, at der er en væsentlig forskel på disse to. Jeg ved ikke om de ekstra 2 år 5+5’eren har fået kan være skyld i denne smags- og farveforskel, men jeg har svært ved at tro det. Jeg forestiller mig, at basisrommen der er brugt til 5+5’eren er af lidt bedre kvalitet, men det vides ikke. Ellers synes jeg at dette er et fint produkt – ville dog ikke gå ud og købe en flaske 5+3, da man til prisen kan finde mange produkter der gør det væsentlig bedre.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
5+3 flad intetsigende eftersmag, der bare er for lang med , ja ingenting.
5+5 verden til forskel, meget mere fylde, fedme og generelt mere eftersmag der ikke er sprittet men mere karamel.
Rombegynder
350 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Egentlig en meget lækker og let duft, dog opfører den sig noget ”ungt” i næsen.
Den opfører sig ”federe” i munden end jeg havde regnet med. Yderligere er den langt mere tør, end dens storebror og eftersmagen er ikke noget at råbe hurra for.