Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
88 point

Compagnie des Indes Guyana 13 Years Sherry Finish

Anmeldt d. 18-01-2022 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #150: Fra den franske uafhængige aftapper Compagnie des Indes kommer her en 13 år gammel rom fra Guyana. Rommen er en enkeltfadsaftapning og er først modnet på ex-bourbon-fade og slutteligt overført til et brugt oloroso sherry-fad, hvor det har tilbragt hele fire år. Fire år! Det er lang tid i finish-verdenen. Typisk ser man de såkaldte finishes strække sig fra seks måneder til to år, men her er der altså tale om en ”finish” på fire år, hvilket kun kan betyde stor sherry-indflydelse på selve rommen. Rommen er eksklusivt tappet til det danske marked og der findes kun 523 flasker i alt. Alkoholen ligger desuden på 57,2 %, og om det er fadstyrke eller om rommen er tilsat lidt vand, vides ikke, men det er som sådan også ligegyldigt. Alkohol er der nok af!

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Flødekaramel, ikke typiske Guyana-noter, rosin og vanilje. Heldigvis ikke noget svovl overhovedet, og det er positivt!

Smag

Tydelige sherry-noter, lidt mere tydelig Guyana-profil end i næsen – det smager rigtig godt. Det er mørkt, dybt og koncentreret, og så har det en kraftig, naturlig sødme som spiller op imod den høje alkohol. Rommen er tilmed cremet i sin konsistens. Virkelig lækkert.

Bedømmelse

Man får meget rom for pengene i denne aftapning. Alkoholen er høj, smagsintensiteten er høj og den overordnet kvalitet er tilmed høj. Og er du tilhænger af tør sherry, så er denne rom et rigtig godt bud på en sikker vinder, da man får oloroso sherry-karakter for alle pengene. Compagnie des Indes Guyana Aged 13 Years Sherry Finish er en meget vellykket rom med sherry-finish.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Guyana
699 DKK
57,2%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Flødekaramel, ikke typiske Guyana-noter, rosin og vanilje.


Tydelige sherry-noter - mørkt, dybt og koncentreret.

Brugerbedømmelser: 89/100 (4 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet