Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
90 point

Compagnie Des Indes Dom. Rep. 15 Ans

Anmeldt d. 01-11-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Jeg dufter og smager rommen her op imod to lignende rom fra samme producent, herunder M.S.Reese Solera 23 65 % og Rom De Luxe Cask Strength. Umiddelbart er der mest duft på M.S.Reese Solera 23 65 % - den dufter virkelig igennem af Toms Kæmpe Skildpadder. Compagnie Des Indes Dom. Republic 15 Ans Various har en mere afdæmpet aroma, uden den lidt for tunge slikduft - mere kompleks om du vil.

Smag

Jeg lægger ud med CDI, da jeg fornemmer, at det er den, som er tilsat mindst “bouillonterning” af de tre. Den dufter fantastisk, når den lige får lov til at åbne sig op ved hjælp af lidt håndvarme. CDI’en går sødt ind og forbliver sød hele vejen imod slutningen, hvor en tung og tør egetræ slutter den af … Det er klart den mest komplekse oplevelse af de tre versioner af Cask Strength-Oliver. Der er ingen tvivl om, at rommen kommer fra Oliver-huset - den velkendte smag er helt tydeligt til stede, men sødmeniveauet er markant mindre end normalt.

Jeg opfanger egetræ, vanilje, kakao, mokka og flødekaramel og en yderst velintegreret alkohol.

Bedømmelse

Det er ikke første gang, at jeg tager en CDI-aftaping under kærlig behandling, men det er dog første gang, at jeg smager rom fra Den Dominikanske Republik tappet af franske Compagnie Des Indes. På labelen informeres det, at rommen stammer fra Den Dominikanske Republik, men fra forskellige destillerier. På baggrund af dette kan man næsten med garanti konkludere, at rommen stammer fra Oliver & Oliver, som er kendt for at tappe en blanding af rom fra hele Caribien.

Rommen er en single cask udgave, ligesom størstedelen af CDI’s aftapninger. Der er i alt tappet 293 flasker af denne krabat på 64,9 % - alle flaskerne er købt af Juuls Engros og kan bl.a. købes hos slikforvoksne.dk. Du kan købe denne aftapning her.

Florent Beuchet, manden bag rommærket Compagnie Des Indes, er kendt for ikke at tilsætte sukker til sine rom, og da jeg endnu aldrig har smagt rom fra Oliver & Oliver uden sukker, så skrev jeg til Florent for at forhøre mig om sukkerindholdet. Rommen har uden tvivl Olivers velkendte smagsprofil, men den er meget mindre sød end andre Cask Strength udgaver fra deres side, så jeg var faktisk meget spændt på, hvor meget sukker der var tilsat…. Den kære Florent skrev tilbage, at han ikke havde tilsat sukker (som han aldrig gør, når det gælder hans single cask-udtryk), og at han havde dobbelt-tjekket sine papirer, og kunne derfor informere om, at der intet sukker er tilsat, heller ikke fra anden side.

0 gram sukker pr. liter rom - det er den første rom fra Oliver-huset, på det danske marked, som ikke indeholder et eneste gram sukker. Sensation! Og hold da op hvor smager det befriende lækkert! Klart en flaske jeg vil anbefale alle at smage.

Skrevet af: wigant d. 01-11-2016 10:10

Den er ganske fantastisk:-).

Jeg var forbi butikken igår (30/10) og der er stadig mange flasker til salg.

Da jeg købte min egen flaske fik jeg tilbudt rabat ved køb af en hel kasse (6 stk.) bare lige til info hvis nogen skulle få lyst til at hamstre:-)

Dominikansk Republik
895 DKK
64,9%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Egetræ, vanilje, kakao, mokka og flødekaramel og en yderst velintegreret alkohol.


Egetræ, kakao, mokka...

Brugerbedømmelser: 88/100 (16 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet