Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
97 point

Clément Cuvée Spéciale X.O Rhum

Anmeldt d. 28-04-2015 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Rommen præsenterer sig let i aromaen, som stiger fra glasset med silkebløde noter af fersken, toffee, tobak, vanilje, egetræ, pære og tør frugt. Duften er yderst elegant og imødekommende, faktisk ret så sødlig, men det forbereder slet ikke en på, hvad der er i vente.

Smag

Selvom duften er fantastisk, så er smagsoplevelsen intet mindre end en eksplosion af endnu mere fantastiske indtryk. Rommen går efter indtag, utrolig kraftfuldt ind med sine 44 % alkohol og slår dig nærmest omkuld, hvorefter den ganske blidt samler dig op igen, for så at omfavne dig i et varmt, komplekst kram. På tungen sker der alt muligt. Her sker ting, som er svære at beskrive med ord. Det er så stor en oplevelse, at man på alle plan har lyst til at drikke endnu et glas, men på trods af dette, så er smagen så kraftig og kompleks, at ét glas ad gangen er alt, hvad man kan klare. En meget afbalanceret egetræ omsvøbt i fersken, tobak og vanilje - det er simpelthen overvældende smukt.

Bedømmelse

Clément, som bliver produceret af Le Simon på Martinique, er en fransk romserie og har mange lækre aftapninger. Denne romserie er bestemt en af mine absolutte favoritter, når det kommer til den franske romstil. Dog stikker denne flaske ud i mængden. Clément Cuvée Spéciale X.O Rhum er et blend af tre Clément vintageårgange fra henholdsvis 1976, 1970 og 1952. Disse årgange anses for at være nogle af de bedste overhovedet til at komme ud af Martinique. Uden at overdrive, mener jeg, at Clément Cuvée Spéciale X.O er en af verdens bedste rom. Men desværre produceres den ikke længere, hvilket naturligvis giver mening. Det er begrænset hvor meget, man kan blive ved med at finde frem af tre så gamle årgange.

Hvis du tror, at du ikke er til agricole-rom, så vil jeg anbefale dig at prøve Clément Cuvée Spéciale X.O Rhum. Jeg garanterer dig; Et glas af denne aftapning og du vil med det samme se lyset. Det franske romlys!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Martinique
1200 DKK
44%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Elegant duft af fersken, toffee, tobak, vanilje, egetræ, pære og tør frugt.


Smagen er så kraftig og kompleks, at ét glas ad gangen er alt, hvad man kan klare.

Brugerbedømmelser: 93/100 (42 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet