Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
88 point

Clément Rhum Aged 10 Years

Anmeldt d. 16-07-2019 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #79: Clément Rhum er et rommærke fra Martinique, som er lavet på friskpresset sukkerrørssaft frem for melasse. Det er det man kalder for Rhum Agricole, og udmærker sig ved at det er destilleret på en enkeltkolonne fra en base af saften fra sukkerrørene. Rhum Agricole er en meget smagsholdig romtype, da destillationsapparaterne ikke er særligt effektive, hvilket vil sige, at man virkelige få en rom som smager igennem af sukkerrør.

På Habitation Clément lagrer og blender man, men man destillerer ikke længere selv rommen. Det stoppede tilbage i 1988, og i dag får man alt rommen fra det destilleri der hedder Destillerie du Simon. Hvis man besøger Habitation Clément, som er den største turistattraktion på Martinique, så vil man stadig kunne se det gamle destilleri, som i dag er lavet om til et museum.

Clément Rhum Aged 10 Years er som navnet beskriver en min. 10 år gammel rom, lagret på ex-bourbonfade og ikke tilsat sukker. Helt klassisk for AOC-kontrolleret rom fra Martinique.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Honningsødme, modne frugter så som ananas, abrikos og bagt pærer – elegant rom med en flot kompleksitet! Den har en enormt frugtig næse, som næsten ikke findes bedre på øen.

Smag

Smagen er pæn på syreholdige elementer, og er flot balanceret mellem frisk romsmag (sukkerrør) og fadprægede og oxidative noter som fx vanilje, honning og moden frugt. Let krydret eftersmag med en smooth og super blød afslutning. Yderst vellavet rom.

Bedømmelse

Clément Rhum Aged 10 Years er et skønt produkt, som simpelthen ikke får nok opmærksomhed. Det er et ultraklassisk udtryk for hvad Clément står for. Ikke for krydret, ikke for let og ikke for tungt – en vaskeægte guldlok-rom, som har balancen. Når det er sagt, så kunne den helt sikkert godt trække, at blive tappet ved 46-48 % alkohol, i stedet for de lidt konservative 42 %. Men 42 % er trods alt bedre end 40 %, når alt kommer til alt.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Martinique
650 DKK
42%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Honningsødme, modne frugter så som ananas, abrikos og bagt pærer.


Vanilje, honning og moden frugt. Let krydret eftersmag med en smooth og super blød afslutning.

Brugerbedømmelser: 88/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet