Botran Rum Rare Blend Vintage French Wine Cask
Anmeldt d. 07-02-2023 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #163: I dag kigger vi nærmere på den seneste rom i Botran’s Rare Blend-serie, som har fået navnet Vintage French Wine Cask. Tidligere har de også frigivet udgaven ”Guatemalan Oak” i Rare Blend-serie – en aftapning som også varmt kan anbefales. Det lader til at være en serie af særlige finish-aftapninger, som jeg forventer mig meget af de kommende år. Indtil videre holder de i hvert fald et pænt niveau!
Botran Rum Rare Blend Vintage French Wine Cask stammer fra Guatemala og er en blanding af 8-25 år gammel rom, der er modnet i fem forskellige fadtyper, inkl. en finish på franske hvidvinsfade – deraf navnet. I vanlig stil har basisrommen, inden finish-modningen, været forbi brugte whiskeyfade og genbrændte whiskeyfade fra U.S.A., ex-sherryfade samt ex-portvinsfade. Jeg har ikke selv målt sukkerindhold på denne aftapning, men Botran fortæller selv, at der ikke tilsættes sukker til deres rom, og det smager det dog heller ikke sådan.
Lad os komme ned i glasset.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Kakao, portvin og sherry fornægter sig heller ikke – det dufter virkelig godt. Ristet brød, kakaonips, røde bær, nødder og honning - ingen fejl eller syntetiske elementer at spore.
Smag
Masser af naturlig sødme, god fylde og dybde – mørke elementer med julekrydderier og en tør sødme. Det starter sødmefuldt men slutter meget tørt af. Det smager derudover frugtigt og meget modent med sarte bitternoter som bringer kompleksitet til bordet. Yderligere en god og elegant træsyre.
Bedømmelse
Den mellemamerikanske romstil er kendt for at være faddrevet frem for alt, og det er lige hvad du får i denne rom. Og ikke ”bare” fad, men i høj grad også det tidligere fadbrug, i dette tilfælde sherry og portvin. Hvis man drikker rom fordi man har forelsket sig i smagen af sukkerrør, så er det ikke her man skal søge hen. Hvis man derimod elsker rom for sin fede, fyldige fadkarakter, så man kommet til det rette sted.
Det er meget flot og afstemt det hele, men de franske hvidvinsfade falder desværre igennem, og fornemmes på ingen måde. En sart, fransk hvidvin kommer på alle måder til kort, når det sættes sammen med sherry og portvin. Det kunne man måske have sagt sig selv? Men hvis vi forholder os til smagen alene, og ikke bekymrer os om, at den SKAL have karakter af hvid bourgogne, så er det virkelig et godt skåret blend.
Det smager godt – særligt for sin stil – om end man kunne savne lidt meget tjubang. Måske en aftapning af denne kaliber ved 50-55 % kunne få os endnu højere op?! Helt sikkert, men godt smager det… også ved 40 %.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
699 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Ristet brød, kakaonips, røde bær, nødder og honning - ingen fejl eller syntetiske elementer at spore.
Masser af naturlig sødme, god fylde og dybde – mørke elementer med julekrydderier og en tør sødme.