Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
90 point

Botran & Co 75 Aniversario Rum

Anmeldt d. 12-02-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Masser af røde frugter, vildt meget abrikos (næsten sauternes-agtigt) og tungere citrusnoter, som kan sammenlignes med appelsin. Jeg synes bestemt, at duften på mange parametre minder mig om en frugtig og fyldig rødvin. En meget aromatisk og kompleks duftende rom, hvor egetræsnoterne ligger subtilt.

Smag

Ved første indtryk slår det mig, at det uden tvivl er den sødeste Botran på markedet. Man får allerede det indtryk under duften. Standardaftapningerne fra Botran er ikke tilsat sukker, men det vil bestemt være mit gæt, at der er sukker i denne aftapning. Faktisk minder smagen mig en del om Ron Zacapa Limitada 2015, som også må siges at være en sød rom! Jeg har ikke set sukkermålinger på denne aftapning endnu, men lur mig om de ikke skulle finde 25-30 gram sukker pr. liter.

Bedømmelse

Botran fylder 75 år, og dét skal fejres med et nyt eksklusivt romblend produceret i begrænsede mængder! Som så mange andre romhuse i verden har man valgt at fejre jubilæet med en ny speciel flaske, men her har man lige taget skridtet videre. Botran & Co. er nemlig ikke bare en flaske rom, men et lille blendesæt med én basisrom på 50 cl. samt to mindre blendekomponenter med henholdsvis nelliker og citrus. Ja, her er der basis for nogle timers sjov hjemme i sofaen. Voksenlego!

Først lidt om rommen. Alt rommen er lagret i Guatemala og produceret af samme fabrik, som også laver Ron Zacapa. Typisk er rom fra Botran lagret på brugte bourbonfade (både ikke genbrændte og genbrændte), portvinsfade samt sherryfade. Dette er også tilfældet her, men der er taget endnu en fadtype i brug. Til sidst har det endelige romblend nemlig fået en finish-lagring på brugte rødvinsfade fra Sydamerika. Ja, hele fem forskellige fadtyper…

Hvor gammel er rommen så? Jo, romhusets “maestro roneros” har udvalgt noget meget gammelt rom på fabrikkens lager, som har lagret på egetræsfade helt op til 30 år. Disse fade er blendet sammen med yngre destillater for at skabe dette jubilæumsblend. Botrans ældste romkomponent i standardserie er 18 år - dette er altså det blend med den ældste rom, som nogensinde er kommet ud af Casa Botran. Sådan kan man jo også fejre sin 75 års fødselsdag.

Fungerer dette blendersæt så? Kort svar; ja! Hovederommen er i sig selv glimrende og fungerer rigtig fint på egen hånd (smag og duft af denne er beskrevet øverst). De to blendekomponenter på hver 5 cL er meget, meget distinkte i både duft og smag. Komponent B dufter af julekager! Indholdet er rom med udtræk af nelliker, kanel og muskatnød - alle sammen noget, som klart kan genkendes i duften. Komponent C dufter af citronmåne! Indholdet er rom med udtræk af forskellige citrusfrugter herunder citron, lime og grapefrugt - endnu engang noter, som klart kan identificeres. Begge komponenter er på 45 % alkohol og de er meget, meget koncentrerede i smagen.

Der findes mange millioner måder at blande disse tre komponenter på. Jeg prøvede med en grundbase på 3 cL af hovedrommen og dernæst to dråber af blendkomponent C, og dette tilførte noget friskhed til rommen i glasset. Det ændrende ikke smagsprofilen fuldstændig, men det gav da en ekstra dimension til rommen. Jeg prøver igen med blendkomponent C, men denne gang fem dråber yderligere, og nu sker der noget. Jeg forsøger mig med endnu fem dråber, så jeg nu er på 12 dråber i alt, og nu går grapefrugten klart igennem! Det er måske blevet en smule for friskt til min smag, og derfor prøver jeg at tilføre fem dråber fra blendkomponent B. Der er ingen tvivl om, at komponent B er den kraftigste på smagen af de to. Kun fem dråber i mit glas, der efterhånden måler 2 cL hovedrom (jeg drikker jo lidt under hele processen), dufter og smager kraftigt igennem, og jeg synes faktisk, at mit lille blend er ganske udmærket, så jeg stopper her og drikker rommen ud.

Prøv mit blend:

3 cL hovedrom
12 dråber fra komponent C
5 dråber fra komponent B

Botran Co 75 Aniversario 21

Det er faktisk meget sjovt at sidde og lege den lille blender (kemiker), og jeg synes, at man med de små flasker kan skabe noget interessant rom - eller nærmere spiced rom? For ja, vi blender og har det sjovt med det, men det vi finder i de små beholdere er jo rom, hvor der er tilsat smag, som ikke er naturligt udviklet i en gæringsproces, taget videre over igennem en destillering og udviklet videre på under en fadlagring. Det skal vi jo blot huske på!

Der er “kun” blevet produceret 9972 sæt, hvoraf kun 150 har ramt det danske marked.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Guatemala
1695 DKK
40%
60 cl

Sødme: 6/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Røde frugter, vildt meget abrikos (næsten sauternes-agtigt) og tungere citrusnoter, som kan sammenlignes med appelsin.


Smagen har masser af brændt karamel, egetræ samt en god sødme, uden at være for voldsom. Der kommer stadig et lille alkohol-kick som klæder rommen meget fint!

Brugerbedømmelser: 80/100 (5 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet