Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
85 point

Black Tot Master Blender's Reserve 2023

Anmeldt d. 27-08-2024 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #187: Du kender med sikkerhed snakken om rommens plads i kampen om de syv verdenshave, så den gider vi ikke kede dig med – hvis du vil læse mere om britisk flåderom, så kan du købe en bog. Der er grænser for hvor meget gratis underholdning vi kan levere, hæhæ. Køb en bog, for dælen – lige her.

Nå, men flåderom skal smage af krudt og kugler, saltet skumsprøjt og ikke mindst tjære og bolværk. Sådan er det, og sådan har det altid været! Splitte mine bramsejl. Hvorfor drak Kaptajn Haddock egentlig whisky, da han stadig var på flasken? Ingen ved det…

Denne rom er en sammensætning af alverdens romdestillater fra henholdsvis Guyana, Trinidad, Barbados, Jamaica og Grenada som alle tidligere har være under britisk styre, selvfølgelig. Blandingen består desuden også af 0,5 % af den originale britiske flåderom. De forskellige destillater er mellem 6 og 31 år gamle, og der er ikke tilsat sukker. Den er desuden tappet ved klassiske 54,5 % alkohol.

Men hvad smager den af?

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Den dufter ”brændt” af ung Jamaica-rom, ”røget og krydret” af rom fra Guyana og generelt ”flåde”-agtig. Den oser af alt hvad vi forbinder med klassisk, britisk ”navy rum”. Som sådan en behagelig og meget velkendt aroma – man føler sig hjemme.

Smag

Alkoholen er høj men velintegreret. Der er dog smæk på smagen! Den er olieret og ”pot-stillet” i stilen og igen som duften; brændt og Guyana-krydret i udtrykket. Jamaica-rommen spiller dog også en ret stor rolle i både duft og smag, på trods af, at den kun udgører lige under 10 % af den samlede blanding.

Bedømmelse

Black Tot … Et brand der bygger på en gammel historie om en hedengangen tradition – en moderne udgave af Pusser’s Rum? Well, pardon me.

Man har virkelig har tegnedrengen fremme for at kreere dette blend – mange af de tønder som er blevet brugt til at blande med, har helt givet kosten en formue, og man kan godt sidde og blive lidt ked af, at disse kostbare og sjældne komponenter ”bare” er blevet brugt til et blend som dette. Omvendt, så er det at blende også en form for kunst, og der skal naturligvis nogle spændende farver til at male et flot maleri, eller hvad man siger.

Det smager godt, men det er ikke 1500 kr. værd, hvis du spørger mig. Det er enormt spændende at smage i udgangspunktet, på trods af at rommen spiller en melodi, som vi har hørt før.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Blandet
1499 DKK
54,5%
70 cl

Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Den oser af alt hvad vi forbinder med klassisk, britisk ”navy rum”.


Brændt og Guyana-krydret i udtrykket.

Brugerbedømmelser: 85/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet