Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
65 point

Bacardi Diez 10 Years Old

Anmeldt d. 10-06-2021 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #132: Bacardi, et af verdens største rombrands, og dermed også et rombrand som de fleste har en holdning til. Oftest bliver rommen talt ned, da det er folkets fælles reference for ”billig” rom. Men Bacardi er ikke meget anderledes en mange andre romproducenter som laver rom i denne stil – godt nok er de store, men derfor behøver de ikke nødvendigvis at lave dårligere rom end fx Brugal, Havana Club, Captain Morgen eller andre ligesindede.

De fleste kender til Bacardi’s kerneserie ”Carta”, som udmærker sig ved at indeholde yngre rom. Denne serie kan findes til billige penge i de fleste supermarkeder. Men Bacardi laver også ældre rom herunder en fire, otte og ti år gammel rom. Vi skal se nærmere på den 10 år gamle udgave i denne anmeldelse.

Bacardi Diez 10 Years Old fra Puerto Rico er minimum modnet ti år på brugte amerikanske whiskeyfade. Inden da har man kolonnedestilleret en sukkerrørsmelassebaseret fermentering – sammenlagt giver denne produktionsform en meget let og ”tynd” romstil. Det er samme romstil som man finder i mange andre spansktalende lande herunder Cuba, Den Dominikanske Republik, Panama mf.

Min hydrometermåling af denne rom indikerer en sukkertilsætning på ca. 12 gram pr. liter.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Det dufter af cubansk rom; let, ”støvet” træ, vanilje, lidt ubalanceret på alkoholfornemmelsen. Det er ikke en kæmpe oplevelse at sidde med næse i glasset.

Smag

Let sødmefuld – faktisk en OK balance på sødmen. Den smager af vanilje og karamel, og ikke meget mere end det. Eftersmagen byder dog på en lille ”spids” lak eller mynte-note. Forventeligt er dette en fadpræget rom, som er domineret af tøndemodningen.

Bedømmelse

Det er desværre en lidt kedelig rom, og den skuffer en smule. Det betyder ikke, at vi gik i til denne rom med store forventninger om en stor smagsoplevelse, men vi havde dog håbet på lidt mere. Vi savner større ”romsmag”, dermed ment noget frugt og noget mere smagsmæssig tyngde, så alkoholen bedre balanceres.

Bacardi Diez 10 Years Old er acceptabel. Ikke mere end det. Og til prisen, så kan man finde langt mere spændende rom på markedet.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Puerto Rico
450 DKK
40%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


let, ”støvet” træ, vanilje, lidt ubalanceret på alkoholfornemmelsen.


Vanilje, karamel og mynte.

Brugerbedømmelser: 65/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet