Angostura 1787 15 Years Old Rum
Anmeldt d. 01-12-2016 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Angostura 1787 har en meget dyb aroma af mørk chokolade, brændt smør, petroleum, brændt karamel og bitter citrusfrugt. Jeg synes ikke, at jeg genkender den klassiske Angostura-profil - denne duft bidrager med noget helt nyt. Fedt!
Smag
Fyldig sødme, som bliver erstattet af en let bitterhed, som igen går over i en afslutning, der leder tankerne hen på flødekaramel. Helt i eftersmagen kommer petroliumsnoten latent … meget mere latent end på duften. En spændende sammensat smagsprofil.
Bedømmelse
Angostura er på banen igen! Denne gang med en 15 år gammel rom, som fejrer tilblivelsen af Trinidad & Tobagos første sukkerrørsplantage. Og ja, du gættede rigtigt - året var 1787.
Indtil videre har House of Angostura haft en 12 år gammel rom som “flagskib” i deres “core range”, men nu bliver den 12 år gamle 1824 altså toppet med en 15 år gammel rom. En rom som ikke er af limited edition, men som man regner med kontinuerligt at kunne sende på markedet.
De mange Caroni-elskere derude (Caroni er navnet på et nedlagt destilleri på Trinidad, som lavede en rom, som nu er blevet meget hypet pga. en yderst speciel petroliumsmagsprofil) vil måske kunne genkende nogle specielle aromaer i netop denne rom. Når jeg personligt dufter til den, er der ingen tvivl - den har et tydeligt Caroni-præg. Det er ikke altoverskyggende og altdominerende, men det er der. Desværre er det ikke noget som Angosturas Master Distiller John Georges kan bekræfte. Faktisk siger han, hvis man spørger ham, at man ikke har anvendt rester af Caronis rom i dette blendt, som man førhen har gjort på tidligere aftapninger. Alle ved at Angostura har købt en god del Caroni-rom, da selv samme destilleri måtte lukke ned tilbage i første halvdel af 00’erne, så selvom han benægter det, er muligheden der stadig.
Denne rom kan ikke få meget mere end 87 points. Jeg savner mere kick! Der er ingen tvivl om, at der er tilsat sukker til denne rom - det kan man smage - men det er sådan set også fint nok. Jeg savner måske bare, at man havde turde gå til værks med en højere alkohol. Bare en 4-5 eller måske endda 6 procent mere alkohol, tror jeg, kunne have gjort underværker til denne rom! Når det er sagt, så synes jeg stadig, at rommen her holder en vis standard, og den er måske endda bedre, end jeg havde turde forvente fra House of Angostura.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
650 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Dyb aroma af mørk chokolade, brændt smør, petroleum, brændt karamel og bitter citrusfrugt.
Fyldig sødme, som bliver erstattet af en let bitterhed, som igen går over i en afslutning, der leder tankerne hen på flødekaramel. Helt i eftersmagen kommer petroliumsnoten latent.