Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
79 point

Admiral Rodney HMS Monarch Rum

Anmeldt d. 03-04-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

I 2018 søsatte St. Lucia Distillers tre nye skibe, og skabte derved en serie omkring Admiral Rodney Rum, som igennem mange år havde været alene på markedet. I kølvandet på lanceringen udkom også et særligt blend tappet eksklusivt til det danske marked: Admiral Rodney HMS Monarch Rum.

Alle fire blends er opkaldt efter britiske flådeskibe, som alle var med under et vigtigt søslag i Caribien i 1782. Skibet under navnet HMS Monarch, som er navnet for rommen tappet til danskerne, har tilmed en dansk forbindelse. 19 år efter det caribiske søslag deltog skibet nemlig i Slaget på Reden, hvor skibet gik på grund og mistede sin kaptajn samt 55 besætningsmedlemmer. Som bekendt smadrede Lord Nelson og briterne en stor del af den danske flåde, og modsatte sig dermed en direkte ordre fra admiral Sir Hyde Parker, om at trække sig tilbage. En trist dag i dansk flådehistorie.

Admiral Rodney HMS Monarch Rum er et blend af rom fra destilleriets kontinuerlige twin-column still. Rommen er blevet modnet i tønder af ex-bourbon og ex-portvin – den eksakte alder kendes ikke på netop dette blend, men de ørige rom i serien er alle et blend af yngre og ældre destillater. Jeg vil skyde på, at denne rom har en gennemsnitsalder på ca. ti år.

Efter at have smagt rommen, har jeg lavet en hydrometermåling af den, og denne indikerer en tilsætning af sukker på 15 gram pr. liter. Tilsætning af sukker er ellers sjældent noget som St. Lucia Distillers praktiserer. Derfor kunne det godt tyde på, at den danske importør (HJ Hansen), har efterspurgt en lidt mere venlig og let tilgængelig (læs: salgsvenlig) rom til det danske marked, og derfor bedt destilleriet om at tilsætte lidt sukker for afrunding.

Duft

Duften er meget afdæmpet og har en anelse svært ved at komme op af glasset. Fornemmer jeg bourbonfadet? Ja. Naturligvis. Fornemmer jeg portvinsfadet? Nej, ikke rigtig. Desværre. Også alligevel – efter noget tid kan jeg, med lidt god vilje, fremtvinge noter af røde bær. Men svagt.

Bourbonfadet går klart igennem og byder på klassiske noter af karamel, vanilje og lette appelsinnoter.

Der er ingen tvivl om, at jeg sagtens kunne have ønsket mere power og mere intensitet på næsen – jeg kan ikke lade være med at tænke på, at denne rom ville have præsteret væsentligt bedre ved 46 % alkohol.

Smag

Der er ingen tvivl om, at det er i smagen, hvor rommen har sin klare force. Det smager nemlig dejligt. Tilsætningen af sukker synes ikke engang at ”låse” smagen. Fantastisk. Der er god kraft på alkoholen og selvom eftersmagen ikke er lang, så er det en ganske god oplevelse.

Igen er det bourbonfadet som smager mest igennem: vanilje, karamel, blød tannin og tropisk frugt. Den har tilmed en lille chokoladenote på eftersmagen. Portvinsfadet fornemmes kun ganske lidt, og var det ikke fordi, at jeg i forvejen vidste at det indgik i blendet, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne smage det.

Bedømmelse

Hvorfor man vælger at opkalde en rom tappet særligt til Danmark, efter et skib som deltog i et af de største nederlag i dansk flådehistorie, forstår jeg ikke helt. Og det er ikke fordi, at jeg har en særlig fædrelandsfølelse, men jeg synes ikke rigtig at det giver mening at mindes briternes nederdrægtighed.

Nå, men det kan også være lige meget – det er jo rommen i flasken som det handler om, og ikke historien som omsværmer den. Jeg kan sgu godt lide rommen, faktisk. Ja, den er sød, men det er som sagt ikke noget som holder smagen tilbage. Man taler ofte om, at lidt sukker godt kan fremhæve smag frem for at dæmpe den. Det er måske tilfældet her?

Admiral Rodney HMS Monarch Rum er et godt, gennemmodnet og vellavet produkt, som byder på pæn dybde og en god kompleksitet. Og hvis man har en sød tand, så vil jeg sige, at det er en af de bedre sødet romaftapninger på markedet. Stil A.H. Riisen fra dig, og køb en Admiral Rodney HMS Monarch Rum næste gang du kommer forbi din lokale Vinspecialisten-butik.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

St. Lucia
500 DKK
40%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Karamel, vanilje og lette appelsinnoter. Røde bær.


Vanilje, karamel, blød tannin og tropisk frugt.

Brugerbedømmelser: 86/100 (4 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet